Anmeldelse
De frosne flammer af Jens Henrik Jensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Et stort tillykke til Jens Henrik Jensen, som vandt Krimimessens publikumspris for sin forrygende afslutning på serien om Niels Oxen.
Hæsblæsende og spændende afslutning på trebindsserien om den tidligere jægersoldat Niels Oxen, som må så grueligt meget igennem, inden retfærdigheden sker fyldest.
Kender du det med, at du har en bog liggende foran dig, som du har glædet dig til at læse, men som du alligevel tøver lidt med at gå i gang med, for så har du ikke mere forventningens glæde? Sådan havde jeg det med ’De frosne flammer’. Men selv om forventningens glæde var stor, var læseoplevelsen dog meget større. Selvfølgelig kunne jeg trække den lidt ved at genlæse de to første binde i serien: ’De hængte hunde’ og ’De mørke mænd’, men Jens Henrik Jensen får fint indflettet et resumé af handlingen, så jeg var med det samme ajour med begivenhederne.
Da vi forlod Niels Oxen i ’De mørke mænd’, så det sort ud. Alle troede, at han var omkommet i en ulykke på Øresund, men sådan var det heldigvis ikke. Det lykkedes ham at komme i land, og en kvinde tager sig af ham. Da de ydre sår er helede, står han i et dilemma: skal han rejse til Haparanda, hvor han kan få job og dermed leve sit liv med evig frygt om at blive afsløret og fundet, eller skal han tage kampen op mod Danehof, som er en magtfuld organisation, som har eksisteret i flere århundreder? Samtidig ønsker han også at blive renset for de mange anklager. Hvis han ikke gør det, vil han ikke få mulighed for at se sin søn, og det er det, der driver ham.
Niels Oxen vælger selvfølgelig at stå ansigt til ansigt med fjenden sammen med den tidligere PET-medarbejder Marie Franck og PET-chef Axel Mossmann og dennes nevø, politibetjenten Christian Sonne. Men hvem er fjenden, hvem er det, der er den virkelige leder af Danehof? Lederen i Nord og Syd er kendt, men der skal et større opklaringsarbejde til for at finde frem til lederen i Øst.
Spændingen holder hele vejen igennem bogen, den er fyldt med cliff hangere, og det var helt umuligt at lægge den væk. Spændingen skærpes, da vi, samtidig med at vi følger Oxens efterforskningsarbejde, er med til de hemmelige møder i Danehof og hos andre, som også ønsker at skaffe sig af med Oxen. Det er elegant lavet.
Jens Henrik Jensen har fra starten sagt, at han vil gøre som han plejer; lave 3 bind i en serie inden han skifter hovedperson. I interviews i forbindelse med udgivelsen af ’De frosne flammer’, udtaler han dog, at Niels Oxen stadig rumsterer i hovedet, så måske får vi mere med Oxen. JA TAK!
- Log ind for at skrive kommentarer
Et stort tillykke til Jens Henrik Jensen, som vandt Krimimessens publikumspris for sin forrygende afslutning på serien om Niels Oxen.
Hæsblæsende og spændende afslutning på trebindsserien om den tidligere jægersoldat Niels Oxen, som må så grueligt meget igennem, inden retfærdigheden sker fyldest.
Kender du det med, at du har en bog liggende foran dig, som du har glædet dig til at læse, men som du alligevel tøver lidt med at gå i gang med, for så har du ikke mere forventningens glæde? Sådan havde jeg det med ’De frosne flammer’. Men selv om forventningens glæde var stor, var læseoplevelsen dog meget større. Selvfølgelig kunne jeg trække den lidt ved at genlæse de to første binde i serien: ’De hængte hunde’ og ’De mørke mænd’, men Jens Henrik Jensen får fint indflettet et resumé af handlingen, så jeg var med det samme ajour med begivenhederne.
Da vi forlod Niels Oxen i ’De mørke mænd’, så det sort ud. Alle troede, at han var omkommet i en ulykke på Øresund, men sådan var det heldigvis ikke. Det lykkedes ham at komme i land, og en kvinde tager sig af ham. Da de ydre sår er helede, står han i et dilemma: skal han rejse til Haparanda, hvor han kan få job og dermed leve sit liv med evig frygt om at blive afsløret og fundet, eller skal han tage kampen op mod Danehof, som er en magtfuld organisation, som har eksisteret i flere århundreder? Samtidig ønsker han også at blive renset for de mange anklager. Hvis han ikke gør det, vil han ikke få mulighed for at se sin søn, og det er det, der driver ham.
Niels Oxen vælger selvfølgelig at stå ansigt til ansigt med fjenden sammen med den tidligere PET-medarbejder Marie Franck og PET-chef Axel Mossmann og dennes nevø, politibetjenten Christian Sonne. Men hvem er fjenden, hvem er det, der er den virkelige leder af Danehof? Lederen i Nord og Syd er kendt, men der skal et større opklaringsarbejde til for at finde frem til lederen i Øst.
Spændingen holder hele vejen igennem bogen, den er fyldt med cliff hangere, og det var helt umuligt at lægge den væk. Spændingen skærpes, da vi, samtidig med at vi følger Oxens efterforskningsarbejde, er med til de hemmelige møder i Danehof og hos andre, som også ønsker at skaffe sig af med Oxen. Det er elegant lavet.
Jens Henrik Jensen har fra starten sagt, at han vil gøre som han plejer; lave 3 bind i en serie inden han skifter hovedperson. I interviews i forbindelse med udgivelsen af ’De frosne flammer’, udtaler han dog, at Niels Oxen stadig rumsterer i hovedet, så måske får vi mere med Oxen. JA TAK!
Kommentarer