Den svenske thriller er for let at gennemskue og bliver aldrig rigtig uhyggelig.
Greta, Alex og 4-årige Smilla sejler på udflugt til en lille ø for at gå på opdagelse. Greta fornemmer, at far og datter gerne vil have lidt alene tid, og derfor bliver hun tilbage i båden. Da de mange timer senere ikke er dukket op, og Greta ikke har kunnet finde dem på den lille ø, sejler hun tilbage til sommerhuset. Hun leder efter dem i nærområdet, men kontakter ikke politiet eller nogen andre. Efter mange dage i det lille sommerhus begynder Greta at se og høre syner, og hun beder sin mor, om hjælp. Da det banker på døren, tror hun selvfølgelig, at det er moren, men det viser sig, at hun tager grueligt fejl.
Det psykologiske aspekt fylder meget i dette drama, og man er som aldrig helt sikker på, hvad der foregår i Gretas hoved, og hvad der rent faktisk sker i virkeligheden, og det er vældig spændende og fascinerende. Der er flere gange, hvor handlingen tager en voldsom og uventet drejning, men i det store hele, synes jeg alligevel, at bogen er en anelse let at gennemskue. Først til allersidst blev jeg lidt overrasket.
Sproget er flydende og uden de store beskrivelser af hverken personer eller steder, så siderne vender nærmest sig selv, hvilket sammen med det faktum, at bogen kun er på ca. 250 sider, gør den meget hurtig læst. Hovedpersonerne fremstår skarpt, men de er samtidig en smule stereotype. Resten af personerne er statister, og dem er der ikke brugt meget krudt på. Den opdeling fungerer forbløffende godt, og man har hele tiden sin fulde fokus på dem, det hele drejer sig om.
Der er flere nye krimier på vej, hvor en eller flere personer er forsvundet, så forsvindinger synes at være det nye sort. Bogen kan anbefales til læsere af psykologiske thrillere i den lettere ende, den bliver aldrig meget uhyggelig.
Kommentarer