Anmeldelse
De fattige i Lódz af Steve Sem-Sandberg
- Log ind for at skrive kommentarer
En fremragende dokumentarroman om kunsten at overleve, om livet og ikke mindst døden for 320.000 jøder i ghettoen Lodz i Polen. Helt usentimentalt og dog så bevægende fortalt.
I 1939 boede der 320.000 jøder i Lodz da det ikke lod sig gøre at deportere dem alle til koncentrationslejrene, og da nazisterne gerne ville bruge dem som billig arbejdskraft, opførte man en ghetto. Her blev jøderne stuvet ind, og nazisterne havde dermed styr på hvornår og på hvilken måde byen Lodz skulle renses for jøder.
Romanen ’De fattige i Lodz’ er en dokumentarroman og er baseret på ”Ghettokrønniken” på over 3000 sider, kollektivt skrevet af ghettoens beboere.
Steve Sem-Sandbergs dokumentarroman følger en række familier og medlemmer af ghettosamfundet, men centrum for begivenhederne er Mordechai Chaim Rumkowski, formanden for ghettoadministrationen.
Rumkowskis har en dobbeltrolle, enten som forræder og samarbejdspartner for nazisterne, eller som jøde der klaustrofobisk forsøger at redde flest muligt, samtidig med at han selv prøver at overleve. Det er ikke entydigt, og det er det der også gør romanen psykologisk spændende. Rumkowski vækker på den ene side voldsomt afsky, dels pga. hans pædofile tendenser og kyniske omgang med sine medmennesker, men på den anden side er han som alle andre jøder i ghettoen offer for korruption, brutalitet og elendighed, og denne dobbelttydighed gør at man kan holde ud at læse bogen.
Rumkowski siger: ”Skal jeg lade 7-8 tusind leve, eller lade alle forgå?” Ja, hvem skal man vælge? Eller skal man overhovedet sætte sig i den position at skulle vælge? Der er ingen tvivl om Rumkowski har solgt sin sjæl til djævelen. Og man ækles ved ham, samtidig med at man godt ved at også han kun er et offer.
Vi kender historien om nazisterne som dirigenter til den største fornedrelse i menneskeheden, alligevel læste jeg alle 660 sider og lærte nyt. Romanen er langt fra opmuntrende læsning, men bestemt meget anbefalelsesværdig læsning, som et monumentalt værk over umenneskelighed. Den sætter masser af tanker i gang. Intet er sort eller hvidt. Frelser og forræder, konge og marionet på selv samme tid. Og inden man bliver for hellig, er det måske tid til at spørge: ”Hvad ville du selv have gjort”?
Ghettoen i Lodz, blev den længst overlevende ghetto. Sommeren 1944 blev de overlevende 80.000 beboere deporteret til Auschwitz. Heraf overlevede 877.
- Log ind for at skrive kommentarer
En fremragende dokumentarroman om kunsten at overleve, om livet og ikke mindst døden for 320.000 jøder i ghettoen Lodz i Polen. Helt usentimentalt og dog så bevægende fortalt.
I 1939 boede der 320.000 jøder i Lodz da det ikke lod sig gøre at deportere dem alle til koncentrationslejrene, og da nazisterne gerne ville bruge dem som billig arbejdskraft, opførte man en ghetto. Her blev jøderne stuvet ind, og nazisterne havde dermed styr på hvornår og på hvilken måde byen Lodz skulle renses for jøder.
Romanen ’De fattige i Lodz’ er en dokumentarroman og er baseret på ”Ghettokrønniken” på over 3000 sider, kollektivt skrevet af ghettoens beboere.
Steve Sem-Sandbergs dokumentarroman følger en række familier og medlemmer af ghettosamfundet, men centrum for begivenhederne er Mordechai Chaim Rumkowski, formanden for ghettoadministrationen.
Rumkowskis har en dobbeltrolle, enten som forræder og samarbejdspartner for nazisterne, eller som jøde der klaustrofobisk forsøger at redde flest muligt, samtidig med at han selv prøver at overleve. Det er ikke entydigt, og det er det der også gør romanen psykologisk spændende. Rumkowski vækker på den ene side voldsomt afsky, dels pga. hans pædofile tendenser og kyniske omgang med sine medmennesker, men på den anden side er han som alle andre jøder i ghettoen offer for korruption, brutalitet og elendighed, og denne dobbelttydighed gør at man kan holde ud at læse bogen.
Rumkowski siger: ”Skal jeg lade 7-8 tusind leve, eller lade alle forgå?” Ja, hvem skal man vælge? Eller skal man overhovedet sætte sig i den position at skulle vælge? Der er ingen tvivl om Rumkowski har solgt sin sjæl til djævelen. Og man ækles ved ham, samtidig med at man godt ved at også han kun er et offer.
Vi kender historien om nazisterne som dirigenter til den største fornedrelse i menneskeheden, alligevel læste jeg alle 660 sider og lærte nyt. Romanen er langt fra opmuntrende læsning, men bestemt meget anbefalelsesværdig læsning, som et monumentalt værk over umenneskelighed. Den sætter masser af tanker i gang. Intet er sort eller hvidt. Frelser og forræder, konge og marionet på selv samme tid. Og inden man bliver for hellig, er det måske tid til at spørge: ”Hvad ville du selv have gjort”?
Ghettoen i Lodz, blev den længst overlevende ghetto. Sommeren 1944 blev de overlevende 80.000 beboere deporteret til Auschwitz. Heraf overlevede 877.
Kommentarer