De elskendes bjerg af Pablo Llambías

En fremragende roman om familiehemmeligheder, fortielser, fortrængninger og løgne. En art litterær "sporløs".

Birthe er dødssyg af kræft og hendes mand, Jannik, og de tre børn; Jesper, Luisa og Anton skiftes til at sidde og våge. En dag, Luisa sidder der alene, fortæller Birthe Luisa en hemmelighed: Jannik er ikke Luisas rigtige far. Det er derimod en spansk mand ved navn Gerardo. En mand, som Birthe mødte på en charterrejse til Spanien i de tidlige halvfjerdsere, og som hun forelskede sig stormende i. På det tidspunkt var Luisas storebror, Jesper, 1 ½ år, og Birthe var blot på en uges ferie med en veninde. Så selvom Birthe følte, hun havde mødt sit livs kærlighed, var hun nødt til at tage hjem og fortsætte sit liv i parcelhuset i forstaden.

Birthe og Jannik har aldrig talt om, hvorfor Luisas hår og øjne er mørke, selvom Birthe er sikker på, at Jannik ved det. Men nu på sit dødsleje fortæller Birthe først Luisa og bagefter Jannik sit livs hemmelighed. Fire uger senere dør Birthe, og på det tidspunkt har Jannik og Luisa endnu ikke talt om Gerardo.

Luisa kastes ud i en voldsom følelsesmæssig krise, hvor hun udover at skulle bearbejde sorgen over sin mors død, skal forholde sig til det faktum, at hun ikke kender sin biologiske far. Pludselig føler hun heller ikke længere, hun kender sig selv, og hun starter sin søgen efter Gerardo.

Romanen har syv forskellige fortællere, der hver fortæller deres version af historien om Birthes liv og Luisas undfangelse.

De syv fortællere er; Luisa, Jannik (Birthes mand), Gerardo (den spanske tjener), Jesper (Birthes ældste søn og Luisas storebror), Luis (spansk kok og kollega til Gerardo), Anja (Birthes veninde) og Anton (Birthes yngste søn og Luisas lillebror).

Hver gang man læser et nyt afsnit og dermed en ny udgave af historien, bliver man i tvivl om, hvilken version der er den rigtige. For nogen lyver. I det hele taget er intet i romanen, som man først får at vide, og man må flere gange gå tilbage og læse episoder igen.

Forfatteren har skruet den medrivende, psykologiske, og også tænksomme historie virkeligt godt sammen. En art litterær "sporløs", som er svær at lægge fra sig, og hvor der bliver ved at dukke spørgsmål op, så man bare lige bliver nødt til at læse et afsnit én gang til. Min eneste anke imod romanen er, at den slutter for hurtigt!

Gyldendal, 2006. 211 sider.