Anmeldelse
De dunkle butikkers gade af Patrick Modiano
- Log ind for at skrive kommentarer
En privatdetektiv på jagt efter sin egen identitet i 1960’ernes Paris. Den lavmælte og samtidig hypnotiserende roman giver en enestående indsigt i, hvad fortid og erindring betyder.
”Jeg er ingenting. Intet andet end en lys silhuet den aften på fortovscaféen.” Sådan begynder den næsten krimiagtige roman af den franske nobelprismodtager, Patrick Modiano, om privatdetektiven Guy Roland, som mistede hukommelsen efter en ulykke, fik ny identitet og nu leder efter svar på hvem han var, og hvad der egentlig skete. Igen er temaet tab, erindring, besættelsestidens Paris og den labyrintiske vandring gennem Paris’ gader. Man er fanget fra første side, ja nærmest hypnotiseret af hovedpersonens søgen efter sin identitet og oplever de samme elektriske stød som ham, når nogle erindringsglimt trænger sig på.
Romanen foregår i 1965. Ved hjælp af vejvisere, fotografier og møder med mennesker fører sporene ham rundt i Paris, Frankrig og Polynesien. Tilsyneladende er det en ret enkel handling, men den dækker over det komplicerede forhold mellem fortid, erindring, eksistens og identitet. Hvem er vi? Hvad betyder steder og relationer, og de mennesker der tilfældigt eller ikke tilfældigt krydser ens liv? Hvor blev de af?
Form, struktur og indhold er integreret i en sjælden grad. Guy Rolands hukommelse er i begyndelsen nærmest fraværende, og hans vandringer i nattens Paris er fyldt med skygger og tågens drømmeagtige lys. Da minderne langsomt dukker op, er det nedfældet i en fotografisk, stilistisk præcision, hvor også lys, lyde, stemninger, dufte og samtaler spiller ind.
”…fremtiden er ikke det vigtigste i livet, men fortiden”. Citatet kan stå for alle Patrick Modianos bøger. Og selv om vi følger bestemte personers søgen i en bestemt tidsalder, bliver det på forunderlig vis kanaliseret over i læseren, som var det ens egen. ”..måske var jeg ingenting, men blev gennemstrømmet af bølger, der snart kom et fjernt sted, snart var stærkere, og alle disse spredte ekkoer, der svævede i luften, krystalliseredes og blev til mig.” Som Marcel Proust var det i en anden tid, er også Patrick Modiano på sporet af det tabte.
Det er spændende, som en kriminalroman skrevet i fineste litterære stil. Meget er kun antydet, så efter endt læsning er der stadig gåder tilbage. Men det er måske det mest fascinerende ved læsning af romanen, der er så nænsomt og smukt skrevet i en helt enkel prosa, at det er en ren fryd. Bogen er hermed varmt anbefalet til alle de mange, der er ved at være trætte af krimier og trænger til bøger med substans. Læs den og tag den med i kufferten, inden rejsen går til Paris igen.
På dansk findes ’Askeblomster’, 2014, ’ Et forbasket forår & Smertepunktet’, 2015 og ’Dora Bruder’, 2015.
’De dunkle butikkers gade’ blev oprindeligt udgivet i 1978, og han modtog den prestigefyldte Goncourtpris for romanen, der betragtes som et hovedværk i det store forfatterskab.
Originally published by Anny Skov Madsen, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
En privatdetektiv på jagt efter sin egen identitet i 1960’ernes Paris. Den lavmælte og samtidig hypnotiserende roman giver en enestående indsigt i, hvad fortid og erindring betyder.
”Jeg er ingenting. Intet andet end en lys silhuet den aften på fortovscaféen.” Sådan begynder den næsten krimiagtige roman af den franske nobelprismodtager, Patrick Modiano, om privatdetektiven Guy Roland, som mistede hukommelsen efter en ulykke, fik ny identitet og nu leder efter svar på hvem han var, og hvad der egentlig skete. Igen er temaet tab, erindring, besættelsestidens Paris og den labyrintiske vandring gennem Paris’ gader. Man er fanget fra første side, ja nærmest hypnotiseret af hovedpersonens søgen efter sin identitet og oplever de samme elektriske stød som ham, når nogle erindringsglimt trænger sig på.
Romanen foregår i 1965. Ved hjælp af vejvisere, fotografier og møder med mennesker fører sporene ham rundt i Paris, Frankrig og Polynesien. Tilsyneladende er det en ret enkel handling, men den dækker over det komplicerede forhold mellem fortid, erindring, eksistens og identitet. Hvem er vi? Hvad betyder steder og relationer, og de mennesker der tilfældigt eller ikke tilfældigt krydser ens liv? Hvor blev de af?
Form, struktur og indhold er integreret i en sjælden grad. Guy Rolands hukommelse er i begyndelsen nærmest fraværende, og hans vandringer i nattens Paris er fyldt med skygger og tågens drømmeagtige lys. Da minderne langsomt dukker op, er det nedfældet i en fotografisk, stilistisk præcision, hvor også lys, lyde, stemninger, dufte og samtaler spiller ind.
”…fremtiden er ikke det vigtigste i livet, men fortiden”. Citatet kan stå for alle Patrick Modianos bøger. Og selv om vi følger bestemte personers søgen i en bestemt tidsalder, bliver det på forunderlig vis kanaliseret over i læseren, som var det ens egen. ”..måske var jeg ingenting, men blev gennemstrømmet af bølger, der snart kom et fjernt sted, snart var stærkere, og alle disse spredte ekkoer, der svævede i luften, krystalliseredes og blev til mig.” Som Marcel Proust var det i en anden tid, er også Patrick Modiano på sporet af det tabte.
Det er spændende, som en kriminalroman skrevet i fineste litterære stil. Meget er kun antydet, så efter endt læsning er der stadig gåder tilbage. Men det er måske det mest fascinerende ved læsning af romanen, der er så nænsomt og smukt skrevet i en helt enkel prosa, at det er en ren fryd. Bogen er hermed varmt anbefalet til alle de mange, der er ved at være trætte af krimier og trænger til bøger med substans. Læs den og tag den med i kufferten, inden rejsen går til Paris igen.
På dansk findes ’Askeblomster’, 2014, ’ Et forbasket forår & Smertepunktet’, 2015 og ’Dora Bruder’, 2015.
’De dunkle butikkers gade’ blev oprindeligt udgivet i 1978, og han modtog den prestigefyldte Goncourtpris for romanen, der betragtes som et hovedværk i det store forfatterskab.
Originally published by Anny Skov Madsen, Litteratursiden.
Kommentarer