Fin lille genindskrivning af Achton Friis’ første bind af De danskes øer.
Siden 2011 har initiativet Donna Wood afholdt oplæsninger. Konceptet er, at en inviteret forfatter vælger en anden person til at læse op af deres egne værker eller selv læser op af en andens værk. Samme koncept forsøges nu på skrift og indledes med denne lille bog, som er en genindskrivning af Achton Friis’ De danskes øer fra 1926.
Jeg kender ikke den oprindelige tekst andet end af omtale, så i den forstand kan jeg ikke sammenligne de to tekster, men det er egentlig heller ikke meningen. Sigurd Buck Kristensens version kan sagtens stå på egne ben.
De danskes øer tager os læsere med på en sejltur i danske farvande. Bogen er meget visuel, og teksten er kort og poetisk. ”Det er sommer. Og lyset vil ingen ende tage”, skriver Sigurd Buch Kristensen, og jeg synes egentlig, at den sætning meget rammende beskriver stemningen i bogen.
Afsnittende er korte, smukke og mættende, og man henstilles til lune sommerdage på landet, duften af saltvand iblandet erindringsglimt fra barndommen. Der hviler en lethed over teksten, som jeg synes løfter værket. Handlingen er opdateret til nutid, og teksten er illustreret med nogle få farvefotos, som egentlig fungerer udmærket og skaber afveksling i teksten.
Bogen er oplagt som oplæsning, opgaveskrivning på gymnasieniveau eller evt. til en læsekreds. Det er en lille, fin bog, hvis eneste ulempe er, at den er alt for kort, den er meget hurtig læst. Vi kan håbe på, at der kommer en lidt længere udgivelse fra forfatteren i fremtiden.
Originally published by Lise-Lotte Truelsen, Litteratursiden.
Kommentarer