Glimrende dansk ungdomsbog, hvor det for en gangs skyld ikke udelukkende handler om kærlighed, men derimod om, hvad en livsændrede sygdom medfører for en ung pige.
Bettina Stuhr Lindskow debuterer med denne ungdomsroman, og det er hun sluppet særdeles hæderligt fra. Den velskrevne, rørende og vedkommende historie er en såkaldt ”problembog”, som man især kendte fra 1970’erne og 1980’erne, hvor fokus er på unge, der af en eller anden grund har det svært.
Af lignende nutidige forfattere kan især nævnes Sarah Engell, som dog er noget mere dyster og barsk, og egentlig får man også associationer til en Tv-serie som norske 'Skam'.Ganske smigrende sammenligninger for en ung forfatter, men Lindskow kan fint leve op til roserne.
Rose er på mange måder en almindelig velfungerende teenager bortset fra, at det meste af hendes liv går med dans, dans og atter dans. Sammen med dansepartneren Christian, som hun er lidt forelsket i, har parret kvalificeret sig til Europamesterskaberne i dans. Rose drømmer faktisk om en professionel karriere i London, men i finalen går alting galt. Rose falder om, og på hospitalet får hun konstateret Diabetes 1. Udover at hun nu resten af sit liv skal leve med sin sygdom, svigter Christian også ved at sige, at Rose ikke kan danse med sådan en sygdom, og han finder hurtigt en ny dansepartner.
Roses hverdag bryder sammen, og hun har svært ved at håndtere de ændringer, som sygdommen medfører. Med dansekarrieren ødelagt finder Rose afløb for sin vrede og frustrationer i et boksecenter.Her møder hun Kevin, og langsomt finder de to sammen, men Rose skjuler sin sygdom for ham med fatale konsekvenser.
Som nævnt har Lindskow skrevet en både stærk og vedkommende ungdomsbog.Bogen, der nok mest henvender sig til unge piger og kvinder, er let at gå til, og Rose bliver meget hurtigt en person, man kommer til at holde af og føle med.
Der er ingen tvivl om, at det må være svært at være ung og få konstateret en sygdom, der vil følge en resten af livet, og alle Roses følelser i den forbindelse er skildret indfølende og medlevende. En scene, hvor Rose på bare tæer danser sin vrede og sorg ud på de smadrede rester af alle dansepokaler står stærkt.
Skal man være lidt kritisk, er drengene skildret lidt for stereotypt. Christian er næsten ikke eksisterende, og Kevin er lidt for lækker og sød, men det er, når ret skal være ret, et mindre bump på vejen til en ellers særdeles fin historie.
Historien er alt i alt en forfriskende fornyelse af ungdomsbogen og er svær at lægge fra sig.
Kommentarer