Anmeldelse
Danmark bliver moderne 1900-1950
- Log ind for at skrive kommentarer
De 51 små artikler, fagligt velfunderede, underholdende og med indbydende illustrationer, kommer vidt omkring og giver et fint tidsbillede.
Bogen udgives i forbindelse med Folkeuniversitetets vidensfestival i marts. Der er tidligere kommet en lignende bog om 1800-tallet. Mange af bidragyderne er tilknyttet Aarhus Universitet, og de er alle dygtige formidlere. Bogen er både kronologisk og tematisk. Hvert emne fylder ét opslag og tager udgangspunkt i et vigtigt årstal og er forsynet med tre illustrationer med fyldige billedtekster. Man kan dog indvende, at mange af illustrationerne ikke er fra perioden. Den store spændvidde sikrer, at man kommer rundt i alle hjørner af samfundet, med et globalt perspektiv og med relevante kig både til tiden før og tiden efter. Bogen giver et godt indblik i et halvt århundrede, hvor udviklingen gik stærkt, og hvor grundlaget til det Danmark, vi kender i dag, blev lagt.
Perioden er præget af de to store verdenskrige og den økonomiske verdenskrise i 1930’erne, der medvirkede til at underminere flere af Europas demokratier. At krisen ikke i alle lande førte til voldsomme, politiske radikaliseringer forklares ved disse landes grundfæstede demokratiske traditioner. I Danmark var parlamentarismen således en praktisk realitet, om end endnu ikke lovfæstet, og man havde udviklet stærke, demokratiske partier.
Danmarks geografiske udstrækning ændrede sig i perioden. Vi afhændede Dansk Vestindien til USA, fordi øerne ikke længere var rentable. Til gengæld anerkendte USA Danmarks suverænitet over Grønland. Og så var der den helt store nationale triumf, at vi fik Sønderjylland tilbage i folden.
Naturvidenskaberne åbnede vores øjne for det svimlende, ekspanderende univers. På den medicinske front var der grøde med fx udviklingen af penicillin og insulin, og selv om Danmark langt fra var førende på disse områder, havde vi dog en lille aktie. Til gengæld kunne vi med rette rose os af en så fremtrædende naturvidenskabsmand som Niels Bohr, hvis atomteori fik global betydning.
Popkulturen vakte forargelse hos kulturens vogtere, og vi kan nikke genkende til den ungdomskultur, der vakte opsigt, som ungdomskulturer nu engang gør. Der eksperimenteredes inden for design, musik og litteratur. Moden inspirerede til friere bevægelighed, og prævention vandt frem og åbnede for en anderledes seksualmoral.
Det er også perioden, hvor kvinder omsider fik valgret, hvor grundlaget for vore dages velfærdssamfund blev lagt bl.a. med Steinckes socialreform, hvor skolen blev demokratiseret, og hvor Danmark med sin indtræden i Nato endelig opgav sin isolerede neutralitetspolitik.
Selv om ikke alle emner er lige lette at udfolde på den begrænsede plads, sidder man efter endt læsning med et godt indtryk af kulturen, samfundsudviklingen og landvindingerne inden for teknik og naturvidenskab i perioden.
- Log ind for at skrive kommentarer
De 51 små artikler, fagligt velfunderede, underholdende og med indbydende illustrationer, kommer vidt omkring og giver et fint tidsbillede.
Bogen udgives i forbindelse med Folkeuniversitetets vidensfestival i marts. Der er tidligere kommet en lignende bog om 1800-tallet. Mange af bidragyderne er tilknyttet Aarhus Universitet, og de er alle dygtige formidlere. Bogen er både kronologisk og tematisk. Hvert emne fylder ét opslag og tager udgangspunkt i et vigtigt årstal og er forsynet med tre illustrationer med fyldige billedtekster. Man kan dog indvende, at mange af illustrationerne ikke er fra perioden. Den store spændvidde sikrer, at man kommer rundt i alle hjørner af samfundet, med et globalt perspektiv og med relevante kig både til tiden før og tiden efter. Bogen giver et godt indblik i et halvt århundrede, hvor udviklingen gik stærkt, og hvor grundlaget til det Danmark, vi kender i dag, blev lagt.
Perioden er præget af de to store verdenskrige og den økonomiske verdenskrise i 1930’erne, der medvirkede til at underminere flere af Europas demokratier. At krisen ikke i alle lande førte til voldsomme, politiske radikaliseringer forklares ved disse landes grundfæstede demokratiske traditioner. I Danmark var parlamentarismen således en praktisk realitet, om end endnu ikke lovfæstet, og man havde udviklet stærke, demokratiske partier.
Danmarks geografiske udstrækning ændrede sig i perioden. Vi afhændede Dansk Vestindien til USA, fordi øerne ikke længere var rentable. Til gengæld anerkendte USA Danmarks suverænitet over Grønland. Og så var der den helt store nationale triumf, at vi fik Sønderjylland tilbage i folden.
Naturvidenskaberne åbnede vores øjne for det svimlende, ekspanderende univers. På den medicinske front var der grøde med fx udviklingen af penicillin og insulin, og selv om Danmark langt fra var førende på disse områder, havde vi dog en lille aktie. Til gengæld kunne vi med rette rose os af en så fremtrædende naturvidenskabsmand som Niels Bohr, hvis atomteori fik global betydning.
Popkulturen vakte forargelse hos kulturens vogtere, og vi kan nikke genkende til den ungdomskultur, der vakte opsigt, som ungdomskulturer nu engang gør. Der eksperimenteredes inden for design, musik og litteratur. Moden inspirerede til friere bevægelighed, og prævention vandt frem og åbnede for en anderledes seksualmoral.
Det er også perioden, hvor kvinder omsider fik valgret, hvor grundlaget for vore dages velfærdssamfund blev lagt bl.a. med Steinckes socialreform, hvor skolen blev demokratiseret, og hvor Danmark med sin indtræden i Nato endelig opgav sin isolerede neutralitetspolitik.
Selv om ikke alle emner er lige lette at udfolde på den begrænsede plads, sidder man efter endt læsning med et godt indtryk af kulturen, samfundsudviklingen og landvindingerne inden for teknik og naturvidenskab i perioden.
Kommentarer