Daggry af Stephenie Meyer

I fjerde og sidste bind af vampyr-sagaen Twilight samles alle tråde til en både lykkelig og temmelig uventet slutning.

’Daggry’ fortsætter umiddelbart efter begivenhederne i de forrige bind, og nye læsere kan absolut ikke stå på her.

Efter de forrige års turbulente begivenheder synes Bellas liv endelig at være på vej i den rigtige retning. Edward er gået med til at gøre hende til vampyr, men han insisterer på at blive gift inden. Efter det overdådige bryllup tager de lykkelige nygifte på en romantisk bryllupsrejse til en eksotisk paradisø. Deres store kærlighed kan endelig få lov til at blomstre, men så indtræffer noget helt uventet.

Bella bliver gravid, og fosteret vokser med helt utrolig fart. Det ufødte barn synes at æde Bella op indefra, og hun er ved at dø. Edward må under selve fødselen give hende vampyrblod direkte i hjertet for at redde hendes liv

Deres datter, halvt vampyr og halvt menneske, er dog totalt bedårende og viser sig hurtigt at have helt specielle evner.

Alt synes vel, men så melder faren sig igen, da vampyren Alice forudser, at den frygtede Volturi-klan af vampyrer er på vej, og de har ikke noget godt i sinde…

Twilight-serien har gjort lige så meget for ungdomsbogen, som Harry Potter-bøgerne gjorde for børnebogen. Især piger og kvinder i alle aldre sluger bøgerne råt, og et langt stykke hen ad vejen forstår man godt de mange fans. Bøgerne er velskrevne og veldisponerede, selvom de ikke kan sige sig fri for strejf af klicheer og overdreven romantik, og forfatteren har bestemt udviklet sig i positiv retning.

Inspirationen fra klassiske historier om den store og altfavnende kærlighed (’Romeo og Julie’ eller ’Stormfulde højder’) gør bestemt heller ikke serien ringere.

I dette sidste bind af serien er det dog som om forfatterens egen betagelse af personerne har taget overhånd, forstået på den måde, at det hele ender alt for lyserødt og lykkeligt. Alle problemer og vanskeligheder løses på forunderlig vis, og som læser skal man virkelig sluge nogle kameler for at acceptere løsningerne.

Er man til lykkelige slutninger, får man dog alle sine ønsker opfyldt, og den fortælleglæde, stolthed og begejstring, der lyser ud af siderne, kan man i hvert fald ikke tage fra forfatteren.