Den første faglige beskrivelse af hele den danske folkekirkelige missionshistorie med hovedvægten på bevægelsens storhedstid fra slutningen af 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig.
Forfatteren, der er kulturhistoriker, pointerer, at den danske missionsbevægelse er en væsentlig, men underkendt del af Danmarks historie. Med denne fagligt gedigne bog får bevægelsen nu en berettiget plads i dansk historieskrivning. Man får et godt indtryk af, hvordan missionsbevægelsen har udviklet sig gennem tiden og af de mennesker, der har præget den, og den sættes ind i en global sammenhæng.
Det er ikke bare historien om de aftryk, missionærerne satte i Indien, Kina, Mellemøsten og Afrika, men også historien om den viden om andre ikke vestlige folkeslag, som missionærerne formidlede til danskerne. Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling, men selvom fremstillingen ikke er tungt akademisk, vil omfanget og detaljeringsgraden begrænse anvendelsen noget. De mange samtidige fotos fra missionsmarken understøtter fint teksten, der desværre er sat med ret små typer, som kræver et godt læselys.
Den koloniale ekspansion sammen med nye religiøse strømninger satte gang i den danske ydre mission. Man oprettede missionsstationer flere steder i verden. I begyndelsen bestod de af en kirke og en skole, men efterhånden kom der også hospitaler til, og nogle steder sørgede man også for oplæring i praktiske fag. Vægten mellem evangelisering og social bistand var gennem tiden genstand for debat og uenighed. Det samme gjaldt indholdet af den kristne mission, og med tiden blev der en større forståelse for, at man skulle inddrage de eksisterende religioner i det omfang, de var forenelige med kristendommen. Missioneringen stødte flere steder på modstand, men sjældent så voldsomt som i Kina.
I begyndelsen udsprang missioneringen af en folkelig bevægelse, som efterhånden blev mere og mere organiseret, ikke mindst gennem Det Danske Missionsselskab. Missionen blev herhjemme støttet af udgivelse af bøger, tidsskrifter og pamfletter, og de mange missionsudstillinger med fotos og eksotiske genstande var velbesøgte og gav danskerne et indblik i helt fremmede verdener. Med til historien hører også, at kvinder, der ellers spillede en tilbagetrukket rolle i samfundet, pudsigt nok i missionsbevægelsen fik en mere fremtrædende plads.
Efter højdepunktet i 1920’erne kom den økonomiske krise og Anden Verdenskrig samt afkoloniseringen og selvstændighedsbevægelserne, som førte til missionens tilbagegang. Dertil kom de sekulære hjælpeorganisationer, der overtog missionærernes sociale arbejde, men som også i flere tilfælde benyttede sig af missionærerne og deres lokalkendskab. Ydre mission findes også i dag, men spiller en meget tilbagetrukket rolle, og er kun i begrænset omfang evangeliserende.
Kommentarer