Anmeldelse
Cry baby
- Log ind for at skrive kommentarer
Interessant og anderledes YA-roman fortæller om den håbløse kærlighed mellem to unge i skyggen af den lokale bande og ulige fremtidsudsigter.
Jeg har for længst skrevet mig navnet Ginger Scott bag øret, for hun er en forfatter, der er værd at følge. De bøger hun skriver ligger i YA-genren og er vældig romantiske, men hun formår samtidig at beskrive personer, problemstillinger og miljøer på en lidt anderledes kompleks og interessant facon. Hun skriver godt og grundigt, så alle facetter træder frem. I ’Cry Baby’ kommer hun igen grundigt i dybden i et noget atypisk miljø for den gængse YA-roman, nemlig bandemiljøet.
'Cry baby' er den insisterende historie om teenagerne Tristan Lopez og Riley Rojas, der begge bor i et hårdt belastet område i en amerikansk by. Riley er nytilflytter, Tristan er medlem af den lokale bande. Begge er dygtige med en basketball og klarer sig godt i skolen, men deres fremtidsudsigter er forskellige. Riley lever i lyset, og Tristan lever i mørket, derfor gør Tristan alt for at skræmme Riley væk fra basketballbanen, der også er det lokale dealersted, så hun ikke kommer ud i det hængedynd, han selv sidder fast i. Men Riley er stædig, og gennem deres fælles interesser får hun sneget sig ind på Tristan. Det kan dog være svært at hive sig op med rode og plante sig selv i et nyt og bedre liv, det ved Tristan kun alt for godt, men alligevel kan han ikke lade være med at drømme.
Romanens emne er virkelig interessant, men jeg er ikke totalt oppe at ringe, da historien er lidt lang i spyttet. Der er meget dissekerende beskrivelser af reaktioner, ansigtsmimik og følelser, der godt kunne være kogt en anelse ned og givet plads til eksempelvis nærmere beskrivelser af bipersonerne. Et sted bliver ordet ”drillende” nærmest misbrugt, så det går igen seks gange i en scene. Det er muligvis en oversætterfejl, men det er vanvittigt irriterende. Bortset fra det så er det et friskt pust at møde nogle lidt anderledes karakterer, end man er vant til, i denne slags bøger.
Jeg kommer til at mindes Susan E. Hinton og Willard Motley, der har skrevet fantastiske bøger om unge på livets skyggeside. Man lever sig fint ind i Riley og Tristans liv og skæbne og føler deres håbløse kærlighed på egen krop, for her er forfatterens evne til at beskrive sine personer lige så eminent som altid, om end detaljerne kunne nedbarberes. Selve fortællingen er overordnet dejlig og bevægende, og jeg er sikker på, at der kan komme en fantastisk fim ud af den.
- Log ind for at skrive kommentarer
Interessant og anderledes YA-roman fortæller om den håbløse kærlighed mellem to unge i skyggen af den lokale bande og ulige fremtidsudsigter.
Jeg har for længst skrevet mig navnet Ginger Scott bag øret, for hun er en forfatter, der er værd at følge. De bøger hun skriver ligger i YA-genren og er vældig romantiske, men hun formår samtidig at beskrive personer, problemstillinger og miljøer på en lidt anderledes kompleks og interessant facon. Hun skriver godt og grundigt, så alle facetter træder frem. I ’Cry Baby’ kommer hun igen grundigt i dybden i et noget atypisk miljø for den gængse YA-roman, nemlig bandemiljøet.
'Cry baby' er den insisterende historie om teenagerne Tristan Lopez og Riley Rojas, der begge bor i et hårdt belastet område i en amerikansk by. Riley er nytilflytter, Tristan er medlem af den lokale bande. Begge er dygtige med en basketball og klarer sig godt i skolen, men deres fremtidsudsigter er forskellige. Riley lever i lyset, og Tristan lever i mørket, derfor gør Tristan alt for at skræmme Riley væk fra basketballbanen, der også er det lokale dealersted, så hun ikke kommer ud i det hængedynd, han selv sidder fast i. Men Riley er stædig, og gennem deres fælles interesser får hun sneget sig ind på Tristan. Det kan dog være svært at hive sig op med rode og plante sig selv i et nyt og bedre liv, det ved Tristan kun alt for godt, men alligevel kan han ikke lade være med at drømme.
Romanens emne er virkelig interessant, men jeg er ikke totalt oppe at ringe, da historien er lidt lang i spyttet. Der er meget dissekerende beskrivelser af reaktioner, ansigtsmimik og følelser, der godt kunne være kogt en anelse ned og givet plads til eksempelvis nærmere beskrivelser af bipersonerne. Et sted bliver ordet ”drillende” nærmest misbrugt, så det går igen seks gange i en scene. Det er muligvis en oversætterfejl, men det er vanvittigt irriterende. Bortset fra det så er det et friskt pust at møde nogle lidt anderledes karakterer, end man er vant til, i denne slags bøger.
Jeg kommer til at mindes Susan E. Hinton og Willard Motley, der har skrevet fantastiske bøger om unge på livets skyggeside. Man lever sig fint ind i Riley og Tristans liv og skæbne og føler deres håbløse kærlighed på egen krop, for her er forfatterens evne til at beskrive sine personer lige så eminent som altid, om end detaljerne kunne nedbarberes. Selve fortællingen er overordnet dejlig og bevægende, og jeg er sikker på, at der kan komme en fantastisk fim ud af den.
Kommentarer