Anmeldelse
Cityfortællinger af Shaun Tan
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu engang åbner ShaunTan vores øjne for magien og giver os følelsen af at have oplevet noget ubeskriveligt smukt og samtidig et ubærligt tab.
Shaun Tans surrealistiske fortællinger og sublime illustrationer behandler den urbane sameksistens med dyrenes uforfalskede og humoristiske betragtninger. Som i forgængeren Udkantsfortællinger har australske Shaun Tan skabt en samling af 25 forskellige små historier, nogle som digte, andre som kunstnerisk korte historier eller noveller. Hver eneste med et spark ind i vores forfængelighed og tro på suverænitet og uforgængelighed.
Alle historierne foregår i storbyen. Hver historie handler om en bestemt dyreart og dens historie med mennesket. Ofte bliver mennesket til dyr eller omvendt. De helt absurd smukke, foruroligende og gruopvækkende illustrationer understøtter og udbygger historierne. Forrest i bogen er et citat af den amerikanske forfatter Alice Walker: "The Animals of the World exist for their own reasons".
Hestene, der bærer den by, der er opbygget under tvang og slag, har frie sjæle og løber i flok rundt i byen, hvor de for evigt søger efter deres nirvana, drømmenes grønne eng. Krokodillerne bor på 87. etage og sørger for at mennesket, ”den nøgne abe”, drømmer om ting, der får dem til at føle sig i live. Krokodillerne lever godt; masser af filtreret vand, mudder, sumpplanter, klimaanlæg, og frisk kød leveret to gange om dagen. ”De nøgne aber” tror at krokodillesymbolet på elevatoren er et symbol på, at der bor advokater på 87. etage!
Vi møder de kæmpemæssige snegle, der dyrker usømmelig kærlighed helt åbenlyst, så mennesker forarges og kommer med tilråb. Men tænk hvis de forsvandt og efterlod os helt alene med vores små bitte forestillinger om kærlighed? Bjørne der sagsøger mennesket for at få os til at se og æde sandheden! Og vi får fortællingen om mennesket og hunden, der alene har fået mere end 13 billedopslag midt i bogen. Hver med sin ordløse historie. Den afsluttende cityfortælling er en historie om de allersidste mennesker, der står i plastic til knæene og føler afmagt over ensomheden.
Alt er ikke kun grumt i 'Cityfortællinger'. Shaun Tan har også en underspillet humor, der er medvirkende til, at historierne indeholder masser af samtalestof. Se lige bjørne i jakkesæt, solbadende krokodiller i etageejendomme og duer der kun afventer, at deres gødning skal starte en ny verden i verden. Der er så meget at snakke om, både voksne og børn imellem, men også i skolen blandt elever på mellemtrinnet.
'Cityfortællinger' indeholder den rette mængde pessimisme til at læseren forstår alvoren, men samtidig optimisme nok til at fortælle os, at vejen frem er at lytte.

Kommentarer