Canción hvirvler afsted i sin egen rytme med eksotiske trin og skaber en forunderlig oplevelse af livet i Guatemala, fuld af passion, ubarmhjertighed og twistet logik.
Den guatemalanske forfatter Halfon ankommer til konferencen for libanesisk litteratur– inviteret fordi hans farfar oprindeligt kom fra Beirut, som egentlig var Syrisk på det tidspunkt, og farfaren har for øvrigt levet længere i Paris end i det, der i dag er Libyen. Siden tvang nazisternes inversion af Frankrig tvang ham til at flygte til Guatemala på grund af hans jødiske herkomst.
Omtrent sådan begynder romanen 'Canción', og så snirklet er den komponeret. Det er jo ikke fordi, det er ret besværligt at følge med i, men bogen snor og twister sig på kryds og tværs af tid og fortælle-spor, der både beretter om familien, om historien – især Guatemalas historie, hvordan den er hærget af guerilla-borgerkrig og diktatoriske ledere – og hvordan ingen af de to sider har noget som helst at lade hinanden høre, når det kommer til ubarmhjertighed.
Centralt er fortællingen om dengang den omtalte farfar blev kidnappet af en gruppe guerillasoldater og disses soldaters skæbne efter kidnapningen. Vi hører fx om skønhedsdronningen Rogelia Cruz, der efter, som 17-årig at have deltaget i Miss Univers-konkurrencen 1959, endte med at slutte sig til guerillaen, formodentlig deltog i farfarens kidnapning og endelig blev fundet nøgen og skamferet, voldtaget og død under en landevejsbro.
'Canción' lader ingen i tvivl om, at guerillaen bestod af baske, ubarmhjertige krigere. At farfarens kidnapning var forfærdelig og havde traumatiske konsekvenser både for ham og familien, men samtidig lader deres skæbnefortællinger os forstå dem som mennesker. Det er netop sådanne snoninger, bogen er fuld af. ’Canción’ betyder sang på spansk, men er her kælenavnet på en af kidnapperne – et kælenavn han har fået, fordi han har været slagter, ’carnicero’, hvilket jo har en samklang med canción.
Romanen er et strålende eksempel på livets mangelfulde logik eller måske netop den twistede logik, der kendetegner den guatemalanske historie,, som bogen i sin komposition mimer med både passion, varmblodet liv og fortvivlende kær-/hæs-lighed. Ikke at det er svært at forstå eller at følge med i – det er bare eksotisk og indimellem egensindigt kejtet og fortvivlende – som var man en forfatter fra Guatemala, der har rodet sig ud i at fortælle anekdoter fra sit hjemland fra scenen på en konference om libanesisk litteratur.
Kommentarer