Anmeldelse
Byhaven af Dorthe Kvist
- Log ind for at skrive kommentarer
En inspirationsbog til byens bonderøve om at dyrke deres egen mad horisontalt eller vertikalt - i altankasser, på vægge, på tage eller i baggårde. Kun fantasien sætter grænser.
Forfatteren til ’Byhaven’ er både havedesigner, stylist og boligindretter, og hun har tidligere skrevet bogen ’Bliv ven med din have’. Hendes sprog er rapt og uhøjtideligt, og hun henvender sig fortrinsvis til yngre byboere uden haveerfaring, der gerne vil have jord under neglene, selv om pladsen er trang, og tiden er knap. De mange, forførende fotos af alle de dejlige vækster, man selv kan dyrke i byen, gør bogen umiddelbart indbydende.
Bogens udgangspunkt, urban farming eller urban gardening, får et par ord med på vejen. Det er en verdensomfattende havefilosofi, der går ud på at skabe bæredygtige, grønne byer, hvor man enkeltvis eller i små dyrkningsfællesskaber kan yde sit lille bidrag til sund selvforsyning. Det er der masser af eksempler på, både globalt og i vores egen lille andedam.
Bogen er løst opbygget og tager mange emner op, og den kan ikke stå alene, hvis man for eksempel vil slå sig på hønsehold eller biavl. Der er praktiske råd og dyrkningsvejledninger og forslag til både den lille, spiselige have og blomsterhaven peppet op med enkelte madopskrifter. Til de fredelige og sympatiske guerilla gardeners, der i al hemmelighed forskønner vores byer med grønt, er der sågar en opskrift på frøbomber! Det kunne såmænd også friste en gammel haveentusiast som mig til lidt civil ulydighed.
Stylisten og indretningsarkitekten fornægter sig ikke, når små, lækre miljøer beskrives og vises med forslag til gør det selv-projekter, der spænder lige fra fremstillingen af små dåselanterner over syede plantebeholdere til et byg selv-tag, der skal kunne bære vægten af højbede (her må man da vist rekvirere en erfaren handymand). Det er for meget efter min smag, men vil sikkert tiltale yngre kvinder, der sætter pris på lidt romantisk hygge.
Bogen fungerer udmærket som en indbydende inspirationsbog. Navnet er nyt, ’urban gardening’, men filosofien er gammel. Det er ikke bare et modefænomen, og måske kan vi forvente flere bøger om emnet. Hvis man vil have et lidt dybere indblik i havefilosofien, går man ikke fejl af Signe Wennebergs ’Spis din have’, der er skrevet med et stort engagement.
- Log ind for at skrive kommentarer
En inspirationsbog til byens bonderøve om at dyrke deres egen mad horisontalt eller vertikalt - i altankasser, på vægge, på tage eller i baggårde. Kun fantasien sætter grænser.
Forfatteren til ’Byhaven’ er både havedesigner, stylist og boligindretter, og hun har tidligere skrevet bogen ’Bliv ven med din have’. Hendes sprog er rapt og uhøjtideligt, og hun henvender sig fortrinsvis til yngre byboere uden haveerfaring, der gerne vil have jord under neglene, selv om pladsen er trang, og tiden er knap. De mange, forførende fotos af alle de dejlige vækster, man selv kan dyrke i byen, gør bogen umiddelbart indbydende.
Bogens udgangspunkt, urban farming eller urban gardening, får et par ord med på vejen. Det er en verdensomfattende havefilosofi, der går ud på at skabe bæredygtige, grønne byer, hvor man enkeltvis eller i små dyrkningsfællesskaber kan yde sit lille bidrag til sund selvforsyning. Det er der masser af eksempler på, både globalt og i vores egen lille andedam.
Bogen er løst opbygget og tager mange emner op, og den kan ikke stå alene, hvis man for eksempel vil slå sig på hønsehold eller biavl. Der er praktiske råd og dyrkningsvejledninger og forslag til både den lille, spiselige have og blomsterhaven peppet op med enkelte madopskrifter. Til de fredelige og sympatiske guerilla gardeners, der i al hemmelighed forskønner vores byer med grønt, er der sågar en opskrift på frøbomber! Det kunne såmænd også friste en gammel haveentusiast som mig til lidt civil ulydighed.
Stylisten og indretningsarkitekten fornægter sig ikke, når små, lækre miljøer beskrives og vises med forslag til gør det selv-projekter, der spænder lige fra fremstillingen af små dåselanterner over syede plantebeholdere til et byg selv-tag, der skal kunne bære vægten af højbede (her må man da vist rekvirere en erfaren handymand). Det er for meget efter min smag, men vil sikkert tiltale yngre kvinder, der sætter pris på lidt romantisk hygge.
Bogen fungerer udmærket som en indbydende inspirationsbog. Navnet er nyt, ’urban gardening’, men filosofien er gammel. Det er ikke bare et modefænomen, og måske kan vi forvente flere bøger om emnet. Hvis man vil have et lidt dybere indblik i havefilosofien, går man ikke fejl af Signe Wennebergs ’Spis din have’, der er skrevet med et stort engagement.
Kommentarer