Saftig og intens københavnerhistorie om ungdom, venskab og kærligheden.
Rune - åh Runedrengen, stadig usikker og umoden studerende da han møder den selvsikre og karismatiske Malthe der både tør og gør. Rune flytter først ind i det frigjorte kollektiv i København, Malthe kommer til lige efter og vælter beboerne og konventionerne bagover med sine mange ord og store armbevægelser. Rune drages og fascineres af Malthe. Og af pigen i værelset ved siden af, Line, som har så højtlydt sex at Rune nødvendigvis må rive sig i tissemanden. Det er faktisk ret ynkeligt.
Vilde, våde drifter og ungdommelig kådhed blandet i en erotisk cocktail af venskaber og overflade der ikke tåler at blive ridset for meget i. Pludselig følte jeg mig gammel. Malthe hader regler og skaber i stedet sine egne. Da han får en bøde for at køre uden cykellygte, sender han bøden retur med en bussemand på - så kan de lære det! Behændigt snører han mamelukkerne af pigerne med løgne, og hele tiden stræber han efter noget han ikke selv ved hvad er. Han søger ind på Kunstakademiet og kommer ind, og da han bliver træt af det, søger han ind på Teaterskolen. Alle, men især Rune, sluger det hele råt og kæmper mod det, som han tror er sin egen korrumperende pænhed. Forblændet følger han Malthe tæt og vikles dybt ind i et venskab, der aldrig bliver ligeværdigt.
Historien fortælles inde fra Rune - nogen gange taler han mere til Malthe end til læseren. Denne indforståethed gør både sprog og handling intens og vedkommende. Personerne træder helt frem og er troværdige i deres stræben efter livet, anerkendelsen og kærligheden. Enkelte steder glider de erotiske beskrivelser over i rendyrket våd drengedrøm, hvilket virker påklistret og klæbrigt, men grundlæggende griber denne debuterende forfatter fat om noget essentielt og beskriver en gruppe unge og deres relationer med vellykket intimitet og nærvær.
Athene, 2008. 200 sider.
Kommentarer