Anmeldelse
Bogen om magt af Claire Saunders
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen om magt kan læses fra 10 års alderen og skaber en fin forståelse af verden med udgangspunkt i barnet selv.
Der findes et begreb, vi kender som magt. Det har forældre, lærere, politiet og andre myndigheder. Magt kan bruges til at udrette både gode og dårlige ting. Denne bog fortæller om nogle af de mange forskellige former for magt, som påvirker vores liv på godt og ondt hver eneste dag. Nogle former for magt er synlige, mens andre er usynlige. Usynlig magt er de regler, der gælder, f.eks. at man skal børste tænder, ikke må køre over for rødt etc. Alle mennesker, både børn og voksne, er underlagt regelsæt, altså en eller anden form for magt.
Uanset hvor urimeligt det er, har voksne mere magt børn. Det er forskelligt fra land til land, hvornår børn bliver myndige og betragtes som voksne. De voksnes regler handler ofte om at passe på børnene på bedst mulig måde. Nogle voksne bruger deres magt forkert, men så kan man bagerst i bogen finde hjælp. Børn har også regler og magt over hinanden, de populære børn har f.eks. magt over de andre. Bogen indeholder desuden spørgsmål om, hvem der bestemmer over de voksne.
Bogen er rigtig godt skrevet og giver et indtryk af, hvordan verden hænger sammen. Der er også et afsnit om mennesker, hvis holdninger ændrede verden på både godt og ondt. Men også masser af eksempler på, at folket har magt, at ord og penge har magt og om usynlig magt. Bogen slutter med at fortælle om den magt, børnene selv har og om, hvordan de bruger den bedst i alles interesse og til at skabe en bedre verden. Bogen er smukt og levende illustreret med masser af portrætter.

Kommentarer