Anmeldelse
Blodspor af Julie Hastrup
- Log ind for at skrive kommentarer
Spektakulær puslespilskrimi, hvor Rebecca Holm arbejder med en sag, der trækker tråde tilbage til Francos Spanien.
’Blodspor’ er en både voldsom og spektakulær krimi som, ud over at fortælle en både meget spændende og hæsblæsende historie der trækker tråde tilbage til Francos Spanien, også tager fat på et stort moralsk dilemma i dagens Danmark. Bogen er en rigtig puslespilskrimi, hvor læseren får brik efter brik leveret frem mod en løsning, men hvor forfatteren også vildleder adskillige gange undervejs.
I et parcelhus i Birkerød findes en familie brutalt myrdet. Ved et veldækket spisebord sidder fire personer, der er blevet skudt på klods hold. Det viser sig at være husets beboere Jette og Torben samt deres to sønner Nikolaj og Rasmus. I første omgang tror politiet, at der er tale om et groft hjemmerøveri, idet to af familiemedlemmerne er strippet fast til stolene, men der er for meget, der ikke passer. Det slår bl.a. Rebecca, at der er dækket op til fem, ikke fire personer. Er den femte person datteren Helene eller morderen?
Der er ikke meget at komme efter. Der går lidt sladder om, at Jette, der er sygeplejerske, har haft nogle affærer med yngre mænd, og man leder da også både efter det lokale postbud og en forhenværende elsker. Men hvorfor skulle en forsmået elsker gå efter hele familien? Torben skriver rejsebøger, specielt om Spanien, og de tre børn, der er flyttet hjemmefra, klarer sig godt. Datteren Helene har dog altid følt sig forskellig fra sine brødre, og kort før tragedien indrømmer Jette hårdt presset, at hun er adopteret fra Spanien. Så Helene rejser til Madrid for at finde sin biologiske familie.
Undervejs får læseren indblik i et sort kapitel af Spaniens historie under Francotiden, hvor adskillige børn forsvandt. Det var børn, som blev løget døde for deres forældre for med hjælp fra bl.a. kirken at blive solgt til rige barnløse par. Efterhånden falder flere og flere brikker på plads i det puslespil, som Julie Hastrup har lagt, og som til sidst går op. Nogle af brikkerne til puslespillet er historierne om to dybt dysfunktionelle familier, der tilsyneladende ikke har den mindste forbindelse til nogen i familien.
Det er Julie Hastrups syvende bog om Rebecca Holm, men der vil ikke være problemer med at læse ’Blodspor’ uden at have læst de forudgående. Denne gang opholder Rebecca sig hele tiden i Danmark, da hendes underskønne kæreste Niclas, som efter sigende skulle ligne Mikael Persbrandt, ligger i koma i Stockholm efter et drabsforsøg.
Bogens arbejdstitel var ’Francos djævle’. Det ville have været en flot titel, men historien fra Francos Spanien er kun en del af fortællingen, og bogen kredser hele vejen igennem om et stort moralsk dilemma, som jeg ikke vil afsløre, men som ikke ville være dækket af arbejdstitlen.
Når man læser krimier, støder man ganske ofte på plots og forbrydelser, som man er helt overbevist om, man har læst før. Tableauet med den døde familie omkring spisebordet er jeg tidligere stødt på, men jeg synes, det er ok, at man låner lidt, og jeg glæder mig under alle omstændigheder til at læse med igen og få at vide, hvordan det går med Niclas i den næste bog om Rebecca Holm.
- Log ind for at skrive kommentarer
Spektakulær puslespilskrimi, hvor Rebecca Holm arbejder med en sag, der trækker tråde tilbage til Francos Spanien.
’Blodspor’ er en både voldsom og spektakulær krimi som, ud over at fortælle en både meget spændende og hæsblæsende historie der trækker tråde tilbage til Francos Spanien, også tager fat på et stort moralsk dilemma i dagens Danmark. Bogen er en rigtig puslespilskrimi, hvor læseren får brik efter brik leveret frem mod en løsning, men hvor forfatteren også vildleder adskillige gange undervejs.
I et parcelhus i Birkerød findes en familie brutalt myrdet. Ved et veldækket spisebord sidder fire personer, der er blevet skudt på klods hold. Det viser sig at være husets beboere Jette og Torben samt deres to sønner Nikolaj og Rasmus. I første omgang tror politiet, at der er tale om et groft hjemmerøveri, idet to af familiemedlemmerne er strippet fast til stolene, men der er for meget, der ikke passer. Det slår bl.a. Rebecca, at der er dækket op til fem, ikke fire personer. Er den femte person datteren Helene eller morderen?
Der er ikke meget at komme efter. Der går lidt sladder om, at Jette, der er sygeplejerske, har haft nogle affærer med yngre mænd, og man leder da også både efter det lokale postbud og en forhenværende elsker. Men hvorfor skulle en forsmået elsker gå efter hele familien? Torben skriver rejsebøger, specielt om Spanien, og de tre børn, der er flyttet hjemmefra, klarer sig godt. Datteren Helene har dog altid følt sig forskellig fra sine brødre, og kort før tragedien indrømmer Jette hårdt presset, at hun er adopteret fra Spanien. Så Helene rejser til Madrid for at finde sin biologiske familie.
Undervejs får læseren indblik i et sort kapitel af Spaniens historie under Francotiden, hvor adskillige børn forsvandt. Det var børn, som blev løget døde for deres forældre for med hjælp fra bl.a. kirken at blive solgt til rige barnløse par. Efterhånden falder flere og flere brikker på plads i det puslespil, som Julie Hastrup har lagt, og som til sidst går op. Nogle af brikkerne til puslespillet er historierne om to dybt dysfunktionelle familier, der tilsyneladende ikke har den mindste forbindelse til nogen i familien.
Det er Julie Hastrups syvende bog om Rebecca Holm, men der vil ikke være problemer med at læse ’Blodspor’ uden at have læst de forudgående. Denne gang opholder Rebecca sig hele tiden i Danmark, da hendes underskønne kæreste Niclas, som efter sigende skulle ligne Mikael Persbrandt, ligger i koma i Stockholm efter et drabsforsøg.
Bogens arbejdstitel var ’Francos djævle’. Det ville have været en flot titel, men historien fra Francos Spanien er kun en del af fortællingen, og bogen kredser hele vejen igennem om et stort moralsk dilemma, som jeg ikke vil afsløre, men som ikke ville være dækket af arbejdstitlen.
Når man læser krimier, støder man ganske ofte på plots og forbrydelser, som man er helt overbevist om, man har læst før. Tableauet med den døde familie omkring spisebordet er jeg tidligere stødt på, men jeg synes, det er ok, at man låner lidt, og jeg glæder mig under alle omstændigheder til at læse med igen og få at vide, hvordan det går med Niclas i den næste bog om Rebecca Holm.
Kommentarer