Overraskende og velskrevet thriller med en slutning, som tager én med bukserne nede. Absolut anbefalelsesværdig.
FBI-agenten Jake Cole har en fotografisk hukommelse, der gør, at han kan genkalde sig alle detaljer på et drabssted efter blot at have kastet et kort blik på det. Samtidig har han en enestående evne til at sammensætte detaljerne til mønstre, som gør morderen genkendelig på et øjeblik. Hans bemærkelsesværdige evner, sammensat med hans overraskende ydre (stort set hele kroppen er dækket af tatoveringer), gør ham til en speciel agent, som mange lokale betjente har det lidt vanskeligt med. Ikke desto mindre føler sherif Hauser sig heldig ved, at Jake er i nærheden, da man finder liget af en kvinde og et barn flået og myrdet på en yderst bestialsk maner.
Jake er på besøg i sin hjemby for første gang i 25 år. Hans far har forsøgt at brænde sig selv ihjel og ligger nu på hospitalet, og trods deres dårlige forhold føler Jake, at han har pligt til at være der. Men da Hauser beder om hjælp, er Jake klar. Opklaringen bringer grusomme minder tilbage fra Jakes barndom. Han mor blev nemlig myrdet på samme vis som de nye ofre, og Jake er sikker på, at der er en forbindelse, men hvilken? Hvorfor har faren forsøgt at brænde sig selv og ligger nu skræmt til døde inde på hospitalet? Er der grund til bekymring for Jakes kone og søn, som er kommet for at bakke Jake op? Og for at sætte trumf på rammes kysten af en orkan i kategori fem, som næsten umuliggør politiarbejdet.
Jeg må indrømme, at ’Blodmanden’ snød mig. Den er velskrevet, om end der ind imellem dukker lidt amerikanske vendinger op, men det ødelægger heldigvis ikke hverken tempo eller spænding. Første del, hvor vi præsenteres for mordet og Jake Cole, tryllebandt mig, men så dukker konen og sønnen pludselig op, og det irriterede mig, for jeg var sikker på, at klichéerne nu stod på spring. Men heldigvis vender historien igen, og slutningen tog mig fuldstændig med bukserne nede.
’Blodmanden’ er Robert Pobis debut, og den har fundet vej ind på bestsellerlisterne i både USA, Canada, England, Tyskland og Frankrig, hvilket jeg synes er fortjent. Bogen er blevet kaldt "a Sixth-Sense-like take on Thomas Harris in his prime", og med sin overraskende slutning hæver den sig da også højt over de mange seriemorder-thrillere, som ikke har det store indhold og hovedsageligt lever højt på at beskrive rædselsfulde mord og en overintelligent detektiv. Begge dele findes også her, men de leveres med kant og ikke mindst nytænkning.
Alt i alt er ’Blodmanden’ en overraskende og velskrevet thriller, som absolut kan anbefales.
Kommentarer