Anmeldelse
Blodig genvej af Julie Hastrup
- Log ind for at skrive kommentarer
Advarsel. Det er høj sommer og en barnemorder er løs i København! Forældre – hold godt øje med jeres døtre!
En varm sommerdag forsvinder en 11-årig pige fra en naturlegeplads i Københavns-området. Pigen er fra en socialt belastet familie, og i første omgang tror man det er hendes alkoholiserede far der har bortført hende. Den ambitiøse, unge efterforsker Rebekka Holm sættes sammen med sin kollega Reza på sagen, og snart viser det sig at de har at gøre med en mordsag og ikke en bortførelsessag. Da endnu en pige forsvinder i Københavns-området, står det klar for efterforsknings-holdet at de er oppe mod en koldblodig morder, og tiden er knap. Som sagen skrider frem viser det sig endvidere, at barnemorderen måske er tættere på Rebekka end først antaget, for meget tyder på at morderen skal findes indenfor politiets egne rækker!
Tematikken omkring bortførte børn, leder uvilkårligt tankerne hen på virkelige sager som Madeleine McCann og Natascha Kampusch, som der også refereres til undervejs i romanen. At et barn brutalt rives væk fra dets forældre, går lige i hjertet på de fleste, og Julie Hastrup beskriver især de forsvundne pigers mødres smerte indlevende og voldsomt.
Romanen fænger fra første side, og jeg læste den mere eller mindre i én køre. Hastrups krimier bliver bedre og bedre, og jeg kan kun glæde mig til at læse mere om Rebekka Holm og hendes oplevelser.
Julie Hastrup er uddannet journalist men arbejder i dag som forfatter på fuld tid. ’Blodig genvej’ er hendes tredje bog i serien om den kvindelige efterforsker Rebekka Holm, hvor første del er ’En torn i øjet’ og anden del er ’Det blinde punkt’. Efter min mening har Julie Hastrup efterhånden gjort sig fortjent til en plads blandt de ”tunge kvinder” indenfor dansk kriminal-litteratur, hvortil også hører Sara Blædel og Elsebeth Egholm. Jo, Julie Hastrup er klart én af mine absolutte yndlings krimi-forfattere, og jeg glæder mig allerede til fjerde del af serien.

Kommentarer