Anmeldelse
Blodig arv af Matt Haig
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en vampyrhistorie, men ikke alene er den anderledes forfriskende og realistisk inden for sit miljø. Den er også ekstremt velskrevet og vedkommende.
Familien Radley lever en ganske stille og rolig middelklassetilværelse i en typisk hyggelig engelsk landsby. Faderen, Peter, er praktiserende læge og moderen, Helen, som er hjemmegående, deltager i læseklubber og maler. Teenagebørnene, Clara og Rowan, er ganske vist svagelige af helbred (De er f.eks. ekstremt følsomme overfor sollys og har svært ved at sove om natten), men lever ellers en helt almindelig skoletilværelse med venner og kæresteproblemer.
Alt sammen er dog kun overflade. Peter og Helen er vampyrer, som har fravalgt det almindelige vampyrliv med evig jagt på blod (og mord) og er blevet såkaldte asketer, som lever et liv i afholdenhed.
Under en fest overfaldes Clara af en klassekammerat. Hun forsvarer sig ved at bide ham i hånden, og da hun først får smagen for blod, kommer alle de gemte instinkter op til overfladen. Klassekammeraten bliver bogstaveligt talt til bytte og mad, og nu må Peter forsøge at få fjernet liget. Samtidig er der ingen vej udenom. Børnene får sandheden at vide, og Peters bror Will, som så at sige er fuldtidsvampyr, bliver kaldt til hjælp.
Og så tager begivenhederne fart – ikke bare fordi familien Radley skal forsøge at bevare facaden, men også fordi en hemmelig politienhed er på sporet af Will.
Bogen, som er skrevet i ultrakorte kapitler, der veksler mellem de forskellige personer, starter egentlig som en ganske almindelig ungdomsbog, men skifter snart karakter til både at blive en satirisk beskrivelse af det engelske forstadsliv og til en psykologisk beskrivelse af følelser, fortrængninger og længsler.
Personbeskrivelserne er levende og først og fremmest genkendelige, uanset om man er ung eller voksen. Haig skriver intenst og bygger sin historie langsomt op, indtil begivenhederne pludselig eksploderer i fart og spænding. Sprogligt er romanen en fornøjelse både i sin præcision, sit liv, sit vid og sin poetiske lyrik.
Kort sagt, bogen har det hele og lidt til, ”a bloody good read” som de ville sige ”over there”, og jeg medsender mine varmeste anbefalinger.
Forfatteren har udover denne titel tre andre romaner bag sig, og de må da blive oversat.
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en vampyrhistorie, men ikke alene er den anderledes forfriskende og realistisk inden for sit miljø. Den er også ekstremt velskrevet og vedkommende.
Familien Radley lever en ganske stille og rolig middelklassetilværelse i en typisk hyggelig engelsk landsby. Faderen, Peter, er praktiserende læge og moderen, Helen, som er hjemmegående, deltager i læseklubber og maler. Teenagebørnene, Clara og Rowan, er ganske vist svagelige af helbred (De er f.eks. ekstremt følsomme overfor sollys og har svært ved at sove om natten), men lever ellers en helt almindelig skoletilværelse med venner og kæresteproblemer.
Alt sammen er dog kun overflade. Peter og Helen er vampyrer, som har fravalgt det almindelige vampyrliv med evig jagt på blod (og mord) og er blevet såkaldte asketer, som lever et liv i afholdenhed.
Under en fest overfaldes Clara af en klassekammerat. Hun forsvarer sig ved at bide ham i hånden, og da hun først får smagen for blod, kommer alle de gemte instinkter op til overfladen. Klassekammeraten bliver bogstaveligt talt til bytte og mad, og nu må Peter forsøge at få fjernet liget. Samtidig er der ingen vej udenom. Børnene får sandheden at vide, og Peters bror Will, som så at sige er fuldtidsvampyr, bliver kaldt til hjælp.
Og så tager begivenhederne fart – ikke bare fordi familien Radley skal forsøge at bevare facaden, men også fordi en hemmelig politienhed er på sporet af Will.
Bogen, som er skrevet i ultrakorte kapitler, der veksler mellem de forskellige personer, starter egentlig som en ganske almindelig ungdomsbog, men skifter snart karakter til både at blive en satirisk beskrivelse af det engelske forstadsliv og til en psykologisk beskrivelse af følelser, fortrængninger og længsler.
Personbeskrivelserne er levende og først og fremmest genkendelige, uanset om man er ung eller voksen. Haig skriver intenst og bygger sin historie langsomt op, indtil begivenhederne pludselig eksploderer i fart og spænding. Sprogligt er romanen en fornøjelse både i sin præcision, sit liv, sit vid og sin poetiske lyrik.
Kort sagt, bogen har det hele og lidt til, ”a bloody good read” som de ville sige ”over there”, og jeg medsender mine varmeste anbefalinger.
Forfatteren har udover denne titel tre andre romaner bag sig, og de må da blive oversat.
Kommentarer