Anmeldelse
Blodappelsiner af Llad Shoham
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvordan blev Tamir Jerbi dræbt? Var det mord? Selvmord? Hvem kunne have interesse i hans død? ’Blodappelsiner’ er en spændingsmættet krimi og et vedkommende indblik i et moderne Israel.
I Petach Tikva, en forstad til Tel Aviv, arbejder Anat Nachmias på den lokale politistation. Hun keder sig lidt, der sker ikke ret meget i det rolige og pæne kvarter, og hun bliver kun sat til at opklare små sager, måske fordi hun er en kvindelig opdager. Men under overfladen lurer de store sager. En dag forsvinder freelancejournalisten Tamir Jerbi. Han er på sporet af materiale, der kan fælde Petach Tikvas mangeårige borgmester ved det forestående valg. Tamir Jerbis gravide kone alarmerer politiet, og Anat begynder at efterforske sagen, på trods af at hendes overordnede ikke mener, den er værd at efterforske. Jerbis forsvinden udvikler sig til at være en mordsag. Anat har tæt forbindelse til byens borgmester, hun bor sammen med hans søn og er hans kommende svigerdatter. Hvem kan være morderen? Anats kommende svigerfar, hendes tilkommende eller måske borgmesterens rivaler? Der er meget politisk korruption og konkurrence mellem de lokale erhvervsfolk, der har haft magten i årtier og nye byggematadorer om magten i byen. Ido Dolev, en meget charmerende kampagneleder for en af de politiske rivaler, interesserer sig også for sagen med den forsvundne journalist, og han og Anat starter et samarbejde. De bliver kraftigt tiltrukket af hinanden, og der sker ændringer i deres syn på sig selv og på den stille og pæne by.
Romanen er Liad Shohams tredie spændingsroman på dansk. I hans roman 'Asyl' fra 2013 optræder Anat Nachmias også. 'Blodappelsiner' er en fængende spændingsroman. Trådene til opklaringen holdes stramt helt til de sidste sider. Bogen foregår i Petach Tikva og Tel Aviv og giver et glimrende billede af livet i det moderne Israel. Der er gode beskrivelser af samfundslivet og en udbredt politisk korruption. Jeg rejser ofte til Israel, og jeg nød at læse denne bog, både fordi den er spændende, og fordi jeg holder af og kender til landet, der er andet og mere end storpolitisk konflikt.
Liad Shoham er advokat i Tel Aviv og har efterhånden et omfattende forfatterskab bag sig. Jeg håber, at der vil følge flere oversættelser af hans værker.

Kommentarer