Anmeldelse
Blod af Håkan Östlundh
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en svensk krimiforfatter udnytter Gotland til blodsudgydelser og flere mord. Men er han på højde med sine kvindelige konkurrenter?
Der er så smukt på Gotland, men jeg ved ikke, om jeg tør tage derover, for det lader til at være en ø hjemsøgt af mange mordere.
Anna Jansson har skrevet Maria Wern-serien på 13 bind, hvoraf tre er oversat til dansk; Mari Jungstedt har skrevet fire med politimanden Anders Knutas og journalisten Johan Berg i hovedrollerne; og Viveca Sten har skrevet to.
Nu kommer den svenske journalist og forfatter Håkan Östlundh med sin fjerde krimi med kriminalkommissær Fredrik Broman som hovedperson.
De tre første bind i serien er ikke oversat, og det betyder, at der undertiden er henvisninger til tidligere begivenheder.
Den handler om den benhårde forretningsmand Arvid Traneus, der vender hjem til Gotland efter mange år i Japan. Det er hans kone Kristine langtfra begejstret for, og kort efter findes hun og hendes elsker, der er Arvids fætter, grundigt myrdet, men er Arvid den skyldige?
Bogen foregår på adskillige tidsplaner, og det er i starten noget forvirrende, at Fredrik Broman i nogle kapitler ligger på intensiv afdeling i Solna og i andre er med i efterforskningen af dobbeltmordet.
Det er en meget traditionel krimi uden det store opklaringsarbejde, morderen afslører sig selv, mens han står øverst oppe i et fyrtårn på en øde ø. Det er jo næsten en kliche.
Bogen er uden humor og med en næsten skematisk persontegning. Derfor synes jeg ikke, at den er på højde med de kvindelige krimiforfatteres værker fra Gotland. Især kan jeg godt lide Anna Janssons bøger, hun har et fint øre for kvinders måde at tale på og kan skrive både spændende og humoristisk. Der er hos Östlundh også kun en antydning af romantik, mens det er et stærkt sidemotiv hos Mari Jungstedt.
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en svensk krimiforfatter udnytter Gotland til blodsudgydelser og flere mord. Men er han på højde med sine kvindelige konkurrenter?
Der er så smukt på Gotland, men jeg ved ikke, om jeg tør tage derover, for det lader til at være en ø hjemsøgt af mange mordere.
Anna Jansson har skrevet Maria Wern-serien på 13 bind, hvoraf tre er oversat til dansk; Mari Jungstedt har skrevet fire med politimanden Anders Knutas og journalisten Johan Berg i hovedrollerne; og Viveca Sten har skrevet to.
Nu kommer den svenske journalist og forfatter Håkan Östlundh med sin fjerde krimi med kriminalkommissær Fredrik Broman som hovedperson.
De tre første bind i serien er ikke oversat, og det betyder, at der undertiden er henvisninger til tidligere begivenheder.
Den handler om den benhårde forretningsmand Arvid Traneus, der vender hjem til Gotland efter mange år i Japan. Det er hans kone Kristine langtfra begejstret for, og kort efter findes hun og hendes elsker, der er Arvids fætter, grundigt myrdet, men er Arvid den skyldige?
Bogen foregår på adskillige tidsplaner, og det er i starten noget forvirrende, at Fredrik Broman i nogle kapitler ligger på intensiv afdeling i Solna og i andre er med i efterforskningen af dobbeltmordet.
Det er en meget traditionel krimi uden det store opklaringsarbejde, morderen afslører sig selv, mens han står øverst oppe i et fyrtårn på en øde ø. Det er jo næsten en kliche.
Bogen er uden humor og med en næsten skematisk persontegning. Derfor synes jeg ikke, at den er på højde med de kvindelige krimiforfatteres værker fra Gotland. Især kan jeg godt lide Anna Janssons bøger, hun har et fint øre for kvinders måde at tale på og kan skrive både spændende og humoristisk. Der er hos Östlundh også kun en antydning af romantik, mens det er et stærkt sidemotiv hos Mari Jungstedt.
Kommentarer