Anmeldelse
Blå stjerne af Jan Guillou
- Log ind for at skrive kommentarer
’Det Store Århundrede’ fortsættes. Denne gang ses krigens spændinger fra en kvindes blide synsvinkel.
Jan Guillous serie ’Det store århundrede’ får denne gang en ny hovedperson. Lauritz’ datter Johanne overtager ordet. Og med hende får vi 2. Verdenskrig set med en kvindes øjne. Johanne har allerede ved krigens begyndelse arbejdet for den norske modstandsbevægelse men er af sin bror, Harald, blevet gjort opmærksom på, at hun bør holde sig fra Norge. Derfor går hun ind i en sabotagegruppe i Sverige. Et af målene bliver et tog, der kører til Krylbo. Denne aktion giver ar på krop og sjæl, og hun skifter over til SOE som agent og spion. Et job der også er krævende på flere måder – især den dag, hvor hun bliver udstyret med et tjeneste-pessar. Hvilket hun slet ikke havde set komme!
Jan Guillou forstår at strikke en god historie sammen. Og han har bevist sit værd som forfatter endnu en gang. At tage hul på denne del af historien for anden gang kan ikke have været let. Specielt ikke efter den kritik seriens foregående bind fik. Ud over dette er det de samme begivenheder, der skal beskrives endnu en gang – blot set fra en anden side. Men ser man bort fra, at starten blev noget kluntet, og at den er lettest at læse, hvis man har ’Ikke at ville se’ i frisk erindring, så kommer han godt fra det. Faktisk så godt at man glemmer, at forfatteren er en mand og hovedpersonen en kvinde. En stor bedrift, da det oftest kan mærkes i personens tale og handlinger.
Temaet med kvindelige modstandsfolk er tidligere beskrevet. Bl.a. af Ken Follett i ’London kalder’, hvor de kvindelige SOE-agenter bliver oplært og sendt i aktion i Frankrig. Jan Guillou holder sig dog til den svenske historie. Derfor kommer Johanne kun til oplæring i England og bliver senere sat i tjeneste i Sverige. Her hører man så om Sekretær-klubben og deres meritter. Denne del af historien er sjældent fortalt, og mange ved ikke, hvor stort et offer disse kvinder gav for deres land. Så bogen giver et indblik i en hård måde at tjene sit land. En måde, der ofte fik omgivelserne til at se skævt til disse kvinder. Og ingen fik senere den ros de retteligt fortjente.
Har man læst de øvrige bøger i serien, må man naturligvis også læse denne! Men jeg vil anbefale, at serien læses i den korrekte rækkefølge, da det giver en bedre forståelse for personernes handlemønstre.
Originally published by HelleP, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
’Det Store Århundrede’ fortsættes. Denne gang ses krigens spændinger fra en kvindes blide synsvinkel.
Jan Guillous serie ’Det store århundrede’ får denne gang en ny hovedperson. Lauritz’ datter Johanne overtager ordet. Og med hende får vi 2. Verdenskrig set med en kvindes øjne. Johanne har allerede ved krigens begyndelse arbejdet for den norske modstandsbevægelse men er af sin bror, Harald, blevet gjort opmærksom på, at hun bør holde sig fra Norge. Derfor går hun ind i en sabotagegruppe i Sverige. Et af målene bliver et tog, der kører til Krylbo. Denne aktion giver ar på krop og sjæl, og hun skifter over til SOE som agent og spion. Et job der også er krævende på flere måder – især den dag, hvor hun bliver udstyret med et tjeneste-pessar. Hvilket hun slet ikke havde set komme!
Jan Guillou forstår at strikke en god historie sammen. Og han har bevist sit værd som forfatter endnu en gang. At tage hul på denne del af historien for anden gang kan ikke have været let. Specielt ikke efter den kritik seriens foregående bind fik. Ud over dette er det de samme begivenheder, der skal beskrives endnu en gang – blot set fra en anden side. Men ser man bort fra, at starten blev noget kluntet, og at den er lettest at læse, hvis man har ’Ikke at ville se’ i frisk erindring, så kommer han godt fra det. Faktisk så godt at man glemmer, at forfatteren er en mand og hovedpersonen en kvinde. En stor bedrift, da det oftest kan mærkes i personens tale og handlinger.
Temaet med kvindelige modstandsfolk er tidligere beskrevet. Bl.a. af Ken Follett i ’London kalder’, hvor de kvindelige SOE-agenter bliver oplært og sendt i aktion i Frankrig. Jan Guillou holder sig dog til den svenske historie. Derfor kommer Johanne kun til oplæring i England og bliver senere sat i tjeneste i Sverige. Her hører man så om Sekretær-klubben og deres meritter. Denne del af historien er sjældent fortalt, og mange ved ikke, hvor stort et offer disse kvinder gav for deres land. Så bogen giver et indblik i en hård måde at tjene sit land. En måde, der ofte fik omgivelserne til at se skævt til disse kvinder. Og ingen fik senere den ros de retteligt fortjente.
Har man læst de øvrige bøger i serien, må man naturligvis også læse denne! Men jeg vil anbefale, at serien læses i den korrekte rækkefølge, da det giver en bedre forståelse for personernes handlemønstre.
Originally published by HelleP, Litteratursiden.
Kommentarer