Anmeldelse
Bjørnene fra Sicilien : den berømte historie om bjørnenes erobring af Sicilien af Dino Buzzati
- Log ind for at skrive kommentarer
Italiensk børnebogsklassiker om forfængelighed, godhed, stort mod, fremmedhad og om, hvordan de stærke nogen gange glemmer at tage sig af de svage.
Bogen begynder, da Bjørnekongen Leanders lille søn Tonio fanges af to jægere langt oppe i Siciliens bjerge. Efterfølgende går der nogle år, hvor Leander er lammet af sorg i så stor grad, at bjørnene sulter i den lange og barsk vinter. Slutteligt beslutter Leander, at de skal søge ned i dalen, hvor menneskene bor, og hvor der er mad og varme, men også hvor Storhertugen udøver sit tyranni.
Da bjørnene er på vej, sender Storhertugen sine soldater ud, og de myrder alt på deres vej, gamle skovhuggere, murmeldyr og uskyldige små fugle. Da soldaterne støder sammen med bjørnene, kæmper begge sider hårdt og brutalt. Bjørnene vinder første slag og rykker ind i dalen. Men de glemmer at bekymre sig om Ork og mammutkatten, søslangen og varulven. Sidstnævnte møder vi ikke, men bjørnene burde have tænkt på den. Eller på de flyvende orner og Professor Ambrosius. Men bjørnene er heldigvis både modige og geniale. Og som i et rigtigt eventyr ender det lykkeligt, om end vejen er en smule snørklet.
I hvert kapitel har forfatteren tilføjet et lille rim, ligesom skjaldene ved bålet om aftenen. En form for opsummering af de mest dramatiske øjeblikke.
’Bjørnene fra Sicilien’ er et eventyr om, hvordan de snarrådige bjørne er lige ved at bukke under, fordi livet side om side med mennesker næsten ødelægger dem, fordi de kopierer menneskers forfængelighed. Det er også en bog om godhed, stort mod, fremmedhad og om, hvordan de stærke, nogen gange glemmer at tage sig af de svage.
En gammel vis bjørn siger: ”Jeg tror, mennesker er ligesom bjørne; der er nogen, der er gode og nogen, der er dårlige”. Intet er sort og hvidt i bogen, og her adskiller historien sig fra et traditionelt eventyr. Illustrationerne er meget smukke og enkle, men efterlader alligevel en masse spørgsmål åbne, så læseren selv kan danne sine billeder.
Romanen er oprindeligt fra 1945, men temaerne er eviggyldige. Bogen er en klassiker i sit hjemland, og det forstår man godt, den er meget velegnet til samtaler om de helt store emner fra 7-års alderen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Italiensk børnebogsklassiker om forfængelighed, godhed, stort mod, fremmedhad og om, hvordan de stærke nogen gange glemmer at tage sig af de svage.
Bogen begynder, da Bjørnekongen Leanders lille søn Tonio fanges af to jægere langt oppe i Siciliens bjerge. Efterfølgende går der nogle år, hvor Leander er lammet af sorg i så stor grad, at bjørnene sulter i den lange og barsk vinter. Slutteligt beslutter Leander, at de skal søge ned i dalen, hvor menneskene bor, og hvor der er mad og varme, men også hvor Storhertugen udøver sit tyranni.
Da bjørnene er på vej, sender Storhertugen sine soldater ud, og de myrder alt på deres vej, gamle skovhuggere, murmeldyr og uskyldige små fugle. Da soldaterne støder sammen med bjørnene, kæmper begge sider hårdt og brutalt. Bjørnene vinder første slag og rykker ind i dalen. Men de glemmer at bekymre sig om Ork og mammutkatten, søslangen og varulven. Sidstnævnte møder vi ikke, men bjørnene burde have tænkt på den. Eller på de flyvende orner og Professor Ambrosius. Men bjørnene er heldigvis både modige og geniale. Og som i et rigtigt eventyr ender det lykkeligt, om end vejen er en smule snørklet.
I hvert kapitel har forfatteren tilføjet et lille rim, ligesom skjaldene ved bålet om aftenen. En form for opsummering af de mest dramatiske øjeblikke.
’Bjørnene fra Sicilien’ er et eventyr om, hvordan de snarrådige bjørne er lige ved at bukke under, fordi livet side om side med mennesker næsten ødelægger dem, fordi de kopierer menneskers forfængelighed. Det er også en bog om godhed, stort mod, fremmedhad og om, hvordan de stærke, nogen gange glemmer at tage sig af de svage.
En gammel vis bjørn siger: ”Jeg tror, mennesker er ligesom bjørne; der er nogen, der er gode og nogen, der er dårlige”. Intet er sort og hvidt i bogen, og her adskiller historien sig fra et traditionelt eventyr. Illustrationerne er meget smukke og enkle, men efterlader alligevel en masse spørgsmål åbne, så læseren selv kan danne sine billeder.
Romanen er oprindeligt fra 1945, men temaerne er eviggyldige. Bogen er en klassiker i sit hjemland, og det forstår man godt, den er meget velegnet til samtaler om de helt store emner fra 7-års alderen.
Kommentarer