I 2001 romandebuterede sønderjyden Birte Blønd med bogen "Grænsegænger" og fik gennemgående en sympatisk modtagelse.
Romanen beskriver en opvækst i 30ernes grænseland med dansk-tyske forviklinger, der efter min smag virker for konstruerede. Ditto sproget, der er lovligt overlæsset. Litterært virker romanen måske, men autenciteten i beskrivelsen af grænselandet har ikke kunnet overbevise undertegnede.
Birte Blønds ny roman, "Skillelinier", er en uafhængig fortsættelse af "Grænsegænger". Vi er i tiden efter besættelsen med rationeringsmærker, erstatningskaffe og gule sporvogne. Bogen udkommer meget passende på et tidspunkt, hvor Krøniken i dansk fjernsyn holder en pause. I bogen kan Krøniken-seere fortsætte med at dykke ned i 50ernes dagligdag.
Romanens hovedperson, Maria, opholder sig i efterkrigstidens Tyskland hos sin tyske kæreste, Kristoff. Han har kun øje for den ødelæggelse, de allierede har forvoldt i Tyskland, mens hun stiller de kritiske spørgsmål til Tysklands fortid.
Meget interessant - men var det også kendetegnende for det slagne Tyskland? Det ville have været lige så relevant at beskrive efterkrigstidens Tyskland som et land, der havde rigeligt at gøre med genopbygning og integration af 12-14 millioner østflygtninge, et land hvor alle moralske værdier var gået fløjten, og hvor begreberne skyld og ansvar blev fortrængt af en kamp for dagligdagen og en indstilling til, at livet måtte gå videre.
På hjemvejen fra Tyskland til Danmark kommer parret galt af sted på motorcykel. Værst går det Kristoff, der bliver lam, og derfor ikke mener, han har noget at kunne tilbyde Maria i sit hjemland, Tyskland.
Maria rejser til Århus og begynder på medicinstudiet. Hun finder dog ud af, at hun vil være lærer - og ja, rigtigt gættet, tysklærer! Forfatteren har et lidt fordomsfuldt forhold til det tyske, som hun endnu ikke er kommet helt over.
Ved den jyske vestkyst bliver hovedpersonen konfronteret med familiens rolle under besættelsen. Efter krigen patruljerer Marias bror den jyske vestkyst med unge, tyske soldater som mineryddere.
Det er et lidt overset kapitel i historien, og det kan kun komplimenteres, at forfatteren har fået denne detalje med. En af de unge tyske soldater bliver dræbt ved minerydningen og er - pudsigt nok - bror til en schlesisk flygtningepige, som Marias bror har forelsket sig i.
Maria - der lever et påfaldende turbulent liv i de ellers lidt småborgerlige 50ere - bliver gift med grønskollingen Johan, og det ender galt, som enhver læser må forudse. Men en ny og mere solid mand dukker op, og så bliver det hele meget mere interessant.
Jeg havde det meget vanskeligt med debuten, men er blevet mere overbevist af "Skillelinier",der virker langt strammere i formen og med et langt mere billedrigt sprog.
Birte Blønd: Skillelinier, 270 sider (Hovedland).
Kommentarer