Debutroman om Ragna og hendes kamp for kærlighed og accept og for at finde sig selv.
Ragna er født med en hofteskade. Hun er uønsket af sin mor, der ikke viser hende meget kærlighed. Ragna oplever dog enkelte lykkelige øjeblikke i barndomshjemmet, inden hun som helt lille bliver efterladt på hospitalet for at gennemgå endnu en hofteoperation. Det bliver et langt og ensomt hospitalsophold uden besøg af forældrene. Men Astrid og Kalle besøger hende, de bliver hendes plejeforældre, og hun får siden et trygt hjem hos dem i Larvik. Ingen forklarer hende, hvad der er sket med hendes rigtige forældre.
Da hun er syv år, dukker hendes biologiske mor pludseligt op for at hente hende. Hun har fået ny mand, Ragnas far er væk. Ingen fortæller hvor han er blevet af. Ragna må forlade sine plejeforældre, som, føler hun, er hendes rigtige forældre, og tage med til Århus. Ragna er et forunderligt barn, hun er stærk og god til at lære at klare sig, på hospitalet har hun lært at drømme sig væk og ud af kroppen. Hun har sit hemmelige liv og finder trøst i musikken uden at moderen ved det.
Som voksen tegner Ragnas liv lykkeligt, men hun rammes af en frygtelig ulykke. Da bogen slutter, er hun søgt tilbage til Larvik for at finde kærligheden hos sine plejeforældre.
Britta Helbek er en rigtig god fortæller, der får os til at forstå Ragnas følelser. Bogens stærke side er beskrivelserne af barnets følelser og hvor grumt egoistiske voksne kan behandle børn. Dens tids- og stedangivelser minder mig lidt om Ester Bock og Herbjørg Wassmo. Bogen er god til den læser, der holder af barne- og kvindeskildringer og psykologiske skildringer. Det er ikke den største roman, men sproget og skildringerne bærer den. Jeg læser gerne Britta Helbeks næste roman.
Kommentarer