Anmeldelse
Bibendum af Niels Lillelund
- Log ind for at skrive kommentarer
Her er hyggekrimien, der helst skal indtages i herreværelsets dybeste chesterfieldsofa, indhyllet i piberøg og - ikke mindst - med et udsøgt glas rødvin inden for rækkevidde.
Der er høstet mange årgange på vinstokkene, siden jeg tog den lille latinprøve, men så vidt jeg husker betyder "bibendum" noget i retning af "lad os drikke" - og det gør de i bogen, selv om mange af dem nøjes med at smage og så spytte ud. Det synes hovedpersonen er en læsterlig skam. Antikvarboghandleren og privatdetektiven Erik Andersen infiltrerer en verden af vinsmagninger, vinskribenter og vinhandlere, da vinmanden Paul Chambard engagerer ham. Chambard har modtaget trusselsbreve, og han vil vide fra hvem.
Da Chambard omkommer ved et trafikuheld (eller var det truslen, der blev ført ud i livet?) føler Andersen sig forpligtet til at komme til bunds i sagen. Chambard har trådt mange over tæerne i vinens verden, og især én bestemt vin er omgærdet med det helt store hysteri.
Som vinanmelder har forfatteren forudsætningerne i orden, og det er især de indlevede beskrivelser af snobberiet omkring vin, der gør bogen interessant. Selve krimiplottet er underspillet, mens miljø- og personskildringen står stærkere. Den misantropiske hovedperson er jeg-fortæller, og hans ironiske distance til både omverdenen og sig selv slår igennem i sproget. Læseren kan f.eks. gætte med på denne lille litteraturquiz - hvilken bog er der mon tale om:
"Jeg havde taget en roman med at læse, for nogle år siden en af tidens store danske, udråbt til verdenslitteratur, som det sig hør og bør nogle gange i sæsonen. Den handlede om kvinder, der blev mobbet på jobbet, og den var ikke i stand til at fastholde min interesse på dette fremskredne tidspunkt af dagen, kun bekræfte mig i, at det er de besynderligste ting, der af danske anmeldere anses for at være geniale."
Vi er bestemt i godt og underholdende selskab med Erik Andersen, der hidtil har været mest opløftet, hvis Liverpool har vundet, eller der er kommet lidt klingende mønt i den skattefri cigarkasse i hans lille kælderbutik. Men her i bogen oplever han - til sin egen store overraskelse - en affære, der måske kan udvikle sig til en forelskelse i den godt brugte, men alligevel dejlige, rødhårede Hanne. Romanen er en veloplagt hyldest til både vin og kvinder
Gyldendal, 2007. 268 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Her er hyggekrimien, der helst skal indtages i herreværelsets dybeste chesterfieldsofa, indhyllet i piberøg og - ikke mindst - med et udsøgt glas rødvin inden for rækkevidde.
Der er høstet mange årgange på vinstokkene, siden jeg tog den lille latinprøve, men så vidt jeg husker betyder "bibendum" noget i retning af "lad os drikke" - og det gør de i bogen, selv om mange af dem nøjes med at smage og så spytte ud. Det synes hovedpersonen er en læsterlig skam. Antikvarboghandleren og privatdetektiven Erik Andersen infiltrerer en verden af vinsmagninger, vinskribenter og vinhandlere, da vinmanden Paul Chambard engagerer ham. Chambard har modtaget trusselsbreve, og han vil vide fra hvem.
Da Chambard omkommer ved et trafikuheld (eller var det truslen, der blev ført ud i livet?) føler Andersen sig forpligtet til at komme til bunds i sagen. Chambard har trådt mange over tæerne i vinens verden, og især én bestemt vin er omgærdet med det helt store hysteri.
Som vinanmelder har forfatteren forudsætningerne i orden, og det er især de indlevede beskrivelser af snobberiet omkring vin, der gør bogen interessant. Selve krimiplottet er underspillet, mens miljø- og personskildringen står stærkere. Den misantropiske hovedperson er jeg-fortæller, og hans ironiske distance til både omverdenen og sig selv slår igennem i sproget. Læseren kan f.eks. gætte med på denne lille litteraturquiz - hvilken bog er der mon tale om:
"Jeg havde taget en roman med at læse, for nogle år siden en af tidens store danske, udråbt til verdenslitteratur, som det sig hør og bør nogle gange i sæsonen. Den handlede om kvinder, der blev mobbet på jobbet, og den var ikke i stand til at fastholde min interesse på dette fremskredne tidspunkt af dagen, kun bekræfte mig i, at det er de besynderligste ting, der af danske anmeldere anses for at være geniale."
Vi er bestemt i godt og underholdende selskab med Erik Andersen, der hidtil har været mest opløftet, hvis Liverpool har vundet, eller der er kommet lidt klingende mønt i den skattefri cigarkasse i hans lille kælderbutik. Men her i bogen oplever han - til sin egen store overraskelse - en affære, der måske kan udvikle sig til en forelskelse i den godt brugte, men alligevel dejlige, rødhårede Hanne. Romanen er en veloplagt hyldest til både vin og kvinder
Gyldendal, 2007. 268 sider.
Kommentarer