Hvis man vil bag om tv-nyhedernes klichébilleder af Beirut (og andre krigshærgede byer), får man i Hanan al-Shayks stemningsmættede og detaljerede brevroman et gribende portræt af et elsket land og folk.
Et sansemættet og sensuelt billedsprog suger én ind i denne bog. Scenen er Libanon under borgerkrigen, der varede i 15 år fra 1975, og efterlod et splittet og ødelagt land.
Asmahan er i modsætning til mange af sine venner og slægtninge blevet i det sønderskudte og delte Beirut. For at få hold på sit liv og bevare de gode minder om et Beirut, før krigen ødelagde byen, skriver den unge kvinde en række breve til veninden, bedstemoderen, elskeren, jorden, Billie Holliday og andre, som aldrig bliver sendt.
Derigennem fortælles hendes egen historie, på én gang fragmenteret og løbende, på en meget personlig og stemningsmættet måde. Man fornemmer kærligheden til det smukke landskab og til slægten, personificeret i den stærke bedstemor og den ustyrlige og fysisk stærke, men menneskeligt skrøbelige, bedstefar. Oplevelserne i det krigshærgede land, hvor bomber og snigskytter er dagligdag i byen, våbenhandel og opiumsdyrkning på landet, registreres hudløst og med sort humor.
Den kaotiske stemning i landet afspejles i Asmahans egen historie. Til sidst overvejer hun at forlade Beirut sammen med Jamal, som hun er blevet forelsket i, og i det sidste brev finder vi hende i lufthavnen…
En mageløst varm og stærk og anderledes fortalt historie. Salman Rushdie har kaldt bogen ”as much a novel of passion as a novel of pain.”
Hanan al-Shaykh er en af de førende arabiske kvindelige forfattere i vor tid og har skrevet adskillige romaner og noveller og har arbejdet for både aviser og tv. Hun er oversat til mange sprog; på dansk foreligger foruden denne to titler: "Zahras historie" og "Kun i London".
Hun forlod Libanon i 1976 og boede i Saudi Arabien indtil 1982, hvor hun flyttede til London. Hanan al-Shaykh er en kontroversiel forfatter i den arabiske verden, fordi hun skriver meget åbent og sanseligt om seksualitet og ikke-ægteskabelige forhold. Hendes detaljerede, minutiøse og ikke helt nemt tilgængelige stil sammenlignes med Katherine Mansfield og Sherwood Anderson.
Kommentarer