Anmeldelse
Båven om Gud af Hella Joof
- Log ind for at skrive kommentarer
Hella Joof fortolker Gud på sin egen unikke måde. Det er der kommet en himmelsk fortælling ud af.
’I vil i denne båv opleve at få en ny, overraskende information om Gud og hans hellige ånde’. Sådan lyder en del af bagsideteksten på ’Båven om Gud’, i hvilken Hella Joof fortolker Gud og puster nyt liv i de gamle fortællinger fra Bibelen. Med sin velkendte humor og et glimt i øjet fortæller, tolker og gendigter hun Bibelen i et nutidigt og levende sprog. Hella Joof er instruktør, skuespiller og forfatter. I ’Båven om Gud’ folder hun sin forestillingsevne og humor ud på alle planer og bringer Gud ned i øjenhøjde.
Få ville turde at skildre Gud med hentehår og manglende selvværd, men Joof kaster sig ud i det med et vellykket resultat, som hun selv kalder for ’et kættersk kærlighedsevangelium’. Jeg oplever på ingen måde, at bogen er en respektløs genfortælling af Bibelen. Tværtimod er Gud skildret med masser af kærlighed, varme og glæde, hvilket Anna Jacobina Jacobsen tydeligt illustrerer gennem sine formidable tegninger, som jeg i øvrigt genoplevede i stor skala på den flotte udstilling på årets Bogforum.
Vores alle sammens Hella Joof har tydeligvis tænkt grundigt over sit budskab og formål med at genskrive Gud og Bibelens fortællinger i et helt nyt lys, der viser at vi som mennesker kan overkomme det mest forfærdelige og endda ende med at tilgive det mest umulige. ’Båven om Gud’ er en usædvanlig titel, men selvfølgelig er der intet tilfældigt over den, idet ’båven’ skal indikere at dette er en Joofsk udlægning og ikke sandheden om Gud. Men dog et sandt Joofsk eventyr.

Kommentarer