Anmeldelse
Barry Lyndon af William Makepeace Thackeray
- Log ind for at skrive kommentarer
Nyoversat victoriansk klassiker om en mands storhed og fald, underholdende, satirisk og herligt grænseoverskridende.
Redmond Barry, den senere Barry Lyndon, er født ind i en fin, men fattig irsk familie. Redmond erkender, at hans plads ikke er blandt de fattige, men blandt det sofistikerede aristokrati. For at nå den position skyr Redmond ingen midler. Romanen er udgivet som en biografi med Redmond som fortæller, og troværdighed er ikke prædikatet, der først falder for. Sandheden drejes og vinkles alt efter Redmonds eget for godt befindende. Han er så selvcentreret og løgnagtig, at man må le.
Redmonds første forelskelse ender med, at han må drage i eksil hvorefter han indrulleres i den engelske hær. Soldatertiden som også foregår i den preussiske hær, er benhård. Og var det ikke for hans usandsynlige held og gode fægteegenskaber, var han nok som så mange andre endt som kanonføde. Men Redmond møder en slægtning, og de har begge flair for kortspil. Dette fører dem ind i de europæiske fyrste- og kongehuse. Der folder den lapsede lurendrejer sit talent ud, og kvinderne er vældig glade for ham.
Da han efter en del år møder den gamle, syge og spillegale adelsmand Sir Lyndon, er hans lykke gjort. Den gamle skranter, og selvom at han på det kraftigste fraråder Redmond at indgå nogen alliance med Lady Lyndon, kan Redmond ikke nære sig. Så snart Sir Lyndon er gået bort, kurtiserer Redmond Ladyen (Englands rigeste enke). Det er langt fra kærlighed. Redmond truer sig til ægteskab og i medgift følger Ladyens dreng Lord Bullingdon.
Vor flamboyante ven ender sine dage - om ikke i absolut armod, så sørgeligt langt væk fra drømmene om storhed og indflydelse.
Jeg var særdeles godt underholdt, bogen var meget anderledes end Stanley Kubricks film ”Barry Lyndon” fra 1975.
I filmen er Redmond fremstillet som mild, blid – om end stadig gavtyv og spillegal. I bogen er han simpelthen så selvretfærdig og helt uden evne til at se, hvor falsk, slesk og gennem skrækkelig han er.
Jeg kan anbefale, sådan som jeg selv gjorde, at læse bogen og derefter se filmen, et absolut mesterværk, så er du godt underholdt i mange timer.
- Log ind for at skrive kommentarer
Nyoversat victoriansk klassiker om en mands storhed og fald, underholdende, satirisk og herligt grænseoverskridende.
Redmond Barry, den senere Barry Lyndon, er født ind i en fin, men fattig irsk familie. Redmond erkender, at hans plads ikke er blandt de fattige, men blandt det sofistikerede aristokrati. For at nå den position skyr Redmond ingen midler. Romanen er udgivet som en biografi med Redmond som fortæller, og troværdighed er ikke prædikatet, der først falder for. Sandheden drejes og vinkles alt efter Redmonds eget for godt befindende. Han er så selvcentreret og løgnagtig, at man må le.
Redmonds første forelskelse ender med, at han må drage i eksil hvorefter han indrulleres i den engelske hær. Soldatertiden som også foregår i den preussiske hær, er benhård. Og var det ikke for hans usandsynlige held og gode fægteegenskaber, var han nok som så mange andre endt som kanonføde. Men Redmond møder en slægtning, og de har begge flair for kortspil. Dette fører dem ind i de europæiske fyrste- og kongehuse. Der folder den lapsede lurendrejer sit talent ud, og kvinderne er vældig glade for ham.
Da han efter en del år møder den gamle, syge og spillegale adelsmand Sir Lyndon, er hans lykke gjort. Den gamle skranter, og selvom at han på det kraftigste fraråder Redmond at indgå nogen alliance med Lady Lyndon, kan Redmond ikke nære sig. Så snart Sir Lyndon er gået bort, kurtiserer Redmond Ladyen (Englands rigeste enke). Det er langt fra kærlighed. Redmond truer sig til ægteskab og i medgift følger Ladyens dreng Lord Bullingdon.
Vor flamboyante ven ender sine dage - om ikke i absolut armod, så sørgeligt langt væk fra drømmene om storhed og indflydelse.
Jeg var særdeles godt underholdt, bogen var meget anderledes end Stanley Kubricks film ”Barry Lyndon” fra 1975.
I filmen er Redmond fremstillet som mild, blid – om end stadig gavtyv og spillegal. I bogen er han simpelthen så selvretfærdig og helt uden evne til at se, hvor falsk, slesk og gennem skrækkelig han er.
Jeg kan anbefale, sådan som jeg selv gjorde, at læse bogen og derefter se filmen, et absolut mesterværk, så er du godt underholdt i mange timer.
Kommentarer