Anmeldelse
Augustas hus af Majgull Axelsson
- Log ind for at skrive kommentarer
Der ligger et helt århundredes stemmer gemt i Augustas hus - huset hvisker om Augusta og hendes efterkommere, om mangen en skelsættende begivenhed for kvinder i flere slægtled.
Augusta kommer i begyndelsen af 1900-tallet til det nordlige Sverige med sit uægte barn på armen. Barske vilkår, fattigdom og ulykke gør hende til en stærk og hård kvinde, der nødigt viser sine følelser eller fortæller om sit liv.
Hendes sønnedatter Alices skæbne har paralleller til Augustas, også hun bliver som 16-årig uønsket gravid - og fyren holder sig langt væk. Skændslen får hendes forældre til at sende hende bort, hen til Augusta, som huser hende, til hun har født barnet.
En tredje hovedperson er Angelica, Augustas tipoldebarn. Hendes opvækst har været præget af moderens svigt p.g.a. et tiltagende misbrug af alkohol og piller og af moderens rædsomme, tyranniske kæreste, der konstant er på nakken af Angelica. Hun betragter sig selv som et "satans misfoster", hvilket ikke mindst hendes stedfar forstår at bekræfte hende i. Hun må simpelthen væk fra ham og søger tilflugt i Augustas hus, der nu står tomt det meste af året.
Kvindernes liv væves sammen til et kompliceret mønster, med evnen til at gentage sig. "Hvordan det, som tidligere var splittet og fragmentarisk, har lagt sig i tydelige mønstre, lige så indviklede og gådefulde som Lars' fraktaler, men alligevel overskuelige og symmetriske", som Alice konstaterer, når hun tænker på slægtens historie. For læseren stykkes de enkelte personers skæbne også sammen af fragmenter, fortalt med spring mellem personer, tid og hændelser. Familierelationerne kan det være lidt vanskeligt at få styr på, men bogen er ellers letlæst.
Romanen rummer grumme, men realistiske fortællinger om hemmeligheder og løgne, kærlighed og svigt, fødsler og død, brutalitet og glædesløse liv. Deprimerende, ja, men også en fremragende og fængslende beretning om kvinders liv og vilkår i et Sverige, hvor sværindustrien vokser frem, velfærdssystemet opbygges, men hvor de menneskelige længsler og sorger er forbavsende ens trods de skiftende tider. Absolut en værdig efterfølger til forfatterens gennembrud, Aprilheksen, og en roman, der kan anbefales læsere af Herbjørg Wassmo, Kerstin Ekman eller Anne Marie Løns store familieromaner.
Lindhardt og Ringhof, 2001. 358 sider
BogWeb - 15. oktober 2001
- Log ind for at skrive kommentarer
Der ligger et helt århundredes stemmer gemt i Augustas hus - huset hvisker om Augusta og hendes efterkommere, om mangen en skelsættende begivenhed for kvinder i flere slægtled.
Augusta kommer i begyndelsen af 1900-tallet til det nordlige Sverige med sit uægte barn på armen. Barske vilkår, fattigdom og ulykke gør hende til en stærk og hård kvinde, der nødigt viser sine følelser eller fortæller om sit liv.
Hendes sønnedatter Alices skæbne har paralleller til Augustas, også hun bliver som 16-årig uønsket gravid - og fyren holder sig langt væk. Skændslen får hendes forældre til at sende hende bort, hen til Augusta, som huser hende, til hun har født barnet.
En tredje hovedperson er Angelica, Augustas tipoldebarn. Hendes opvækst har været præget af moderens svigt p.g.a. et tiltagende misbrug af alkohol og piller og af moderens rædsomme, tyranniske kæreste, der konstant er på nakken af Angelica. Hun betragter sig selv som et "satans misfoster", hvilket ikke mindst hendes stedfar forstår at bekræfte hende i. Hun må simpelthen væk fra ham og søger tilflugt i Augustas hus, der nu står tomt det meste af året.
Kvindernes liv væves sammen til et kompliceret mønster, med evnen til at gentage sig. "Hvordan det, som tidligere var splittet og fragmentarisk, har lagt sig i tydelige mønstre, lige så indviklede og gådefulde som Lars' fraktaler, men alligevel overskuelige og symmetriske", som Alice konstaterer, når hun tænker på slægtens historie. For læseren stykkes de enkelte personers skæbne også sammen af fragmenter, fortalt med spring mellem personer, tid og hændelser. Familierelationerne kan det være lidt vanskeligt at få styr på, men bogen er ellers letlæst.
Romanen rummer grumme, men realistiske fortællinger om hemmeligheder og løgne, kærlighed og svigt, fødsler og død, brutalitet og glædesløse liv. Deprimerende, ja, men også en fremragende og fængslende beretning om kvinders liv og vilkår i et Sverige, hvor sværindustrien vokser frem, velfærdssystemet opbygges, men hvor de menneskelige længsler og sorger er forbavsende ens trods de skiftende tider. Absolut en værdig efterfølger til forfatterens gennembrud, Aprilheksen, og en roman, der kan anbefales læsere af Herbjørg Wassmo, Kerstin Ekman eller Anne Marie Løns store familieromaner.
Lindhardt og Ringhof, 2001. 358 sider
BogWeb - 15. oktober 2001
Kommentarer