Anmeldelse
Arvtageren
- Log ind for at skrive kommentarer
En stærk thriller med en fod solidt placeret i gysergenren.
Efter at have læst forfatterens forrige roman er jeg blevet ret begejstret for Camilla Sten, hvis historier blander uopklarede gamle mysterier med nutidig uhygge. 'Arvtageren' drives frem af uhyggelige psykologiske spil, udført af stærke manipulerende karakterer med mange hemmeligheder.
Eleanor lider af prosopagnosi, hvilket dækker over en manglende evne til at genkende ansigter. Da hendes mormor Vivianne bliver dræbt, og Eleanor ser en person forlade huset, kan hun derfor ikke hjælpe politiet med en beskrivelse af morderen. Men de frygtelige erindringer forfølger hende og forpurrer hendes opfattelse af virkeligheden. Da Eleanor finder ud af, at hun har arvet mormorens gods Solhöga i Sverige, som ligger afsides med egen skov, beslutter hun, sammen med sin kæreste Sebastian og en advokat at tage op til godset for at finde ud af mere om mormorens hemmeligheder. Deriblandt hvorfor Eleanor aldrig har kendt til Solhögas eksistens?
Da Eleanor ankommer til Solhöga, bliver hun temmelig overrasket, da hun bliver mødt af sin tante Veronika deroppe. Efterhånden som dagene går, fornemmer Eleanor at godset gemmer på større hemmeligheder end først antaget. Selskabet kan desuden ikke finde Bengtsson, der passer godset, og det er som om nogen eller noget forsøger at forhindre sandheden i at komme frem. Pludseligt bryder et voldsomt uvejr løs, og den lille gruppe på fire er fuldstændigt afsondret fra omverdenen. Men de er ikke alene!
’Arvtageren’ er en særdeles uhyggelig thriller, der både byder på spænding og gys. Familiehistorien byder på mange komplicerede forhold, og atmosfæren på godset hjælper den ildevarslende stemning på vej. Bogen foregår over to perioder; nutiden og året 1965 der afsløres via stuepigen Anushkas dagbog, som Eleanor finder. Dagbogen afslører desillusioner, pessimisme og grusomheder som fruen i huset Vivianne, udsatte alle andre i huset for. Huset og de klaustrofobiske omgivelser skaber en noir-stemning sammen med den konstante følelse af at nogen kigger, en forsvundet forvalter og et voldsomt uvejr. Fortællingen indeholder masser af nervepirrende plottwists, og Camilla Sten væver fortid og nutid mesterligt sammen.
- Log ind for at skrive kommentarer
En stærk thriller med en fod solidt placeret i gysergenren.
Efter at have læst forfatterens forrige roman er jeg blevet ret begejstret for Camilla Sten, hvis historier blander uopklarede gamle mysterier med nutidig uhygge. 'Arvtageren' drives frem af uhyggelige psykologiske spil, udført af stærke manipulerende karakterer med mange hemmeligheder.
Eleanor lider af prosopagnosi, hvilket dækker over en manglende evne til at genkende ansigter. Da hendes mormor Vivianne bliver dræbt, og Eleanor ser en person forlade huset, kan hun derfor ikke hjælpe politiet med en beskrivelse af morderen. Men de frygtelige erindringer forfølger hende og forpurrer hendes opfattelse af virkeligheden. Da Eleanor finder ud af, at hun har arvet mormorens gods Solhöga i Sverige, som ligger afsides med egen skov, beslutter hun, sammen med sin kæreste Sebastian og en advokat at tage op til godset for at finde ud af mere om mormorens hemmeligheder. Deriblandt hvorfor Eleanor aldrig har kendt til Solhögas eksistens?
Da Eleanor ankommer til Solhöga, bliver hun temmelig overrasket, da hun bliver mødt af sin tante Veronika deroppe. Efterhånden som dagene går, fornemmer Eleanor at godset gemmer på større hemmeligheder end først antaget. Selskabet kan desuden ikke finde Bengtsson, der passer godset, og det er som om nogen eller noget forsøger at forhindre sandheden i at komme frem. Pludseligt bryder et voldsomt uvejr løs, og den lille gruppe på fire er fuldstændigt afsondret fra omverdenen. Men de er ikke alene!
’Arvtageren’ er en særdeles uhyggelig thriller, der både byder på spænding og gys. Familiehistorien byder på mange komplicerede forhold, og atmosfæren på godset hjælper den ildevarslende stemning på vej. Bogen foregår over to perioder; nutiden og året 1965 der afsløres via stuepigen Anushkas dagbog, som Eleanor finder. Dagbogen afslører desillusioner, pessimisme og grusomheder som fruen i huset Vivianne, udsatte alle andre i huset for. Huset og de klaustrofobiske omgivelser skaber en noir-stemning sammen med den konstante følelse af at nogen kigger, en forsvundet forvalter og et voldsomt uvejr. Fortællingen indeholder masser af nervepirrende plottwists, og Camilla Sten væver fortid og nutid mesterligt sammen.
Kommentarer