Anmeldelse
Arkitektens lærling af Elif Shafak
- Log ind for at skrive kommentarer
Prægtig roman om Jahan, der kommer til Istanbul som elefantpasser for Chota, forelsker sig i sultanens datter, møder den verdenskendte arkitekt Mimar Sinan, bliver lærling hos arkitekten og meget, meget mere
'Arkitektens lærling' er en storslået og flot fortælling, som både underholder og oplyser. Vi oplever hovedstaden i det osmanniske rige, i sidste halvdel af det 1600 århundrede. En by, hvor der bor mere end 70 forskellige folkeslag, og en by hvor religionerne for det meste lever fredeligt side om side. Og så er der sigøjnerne, som kun tæller for et halvt folkeslag.
Omkring 1540 kommer den 12-årige elefanttæmmer Jahan til Istanbul, sammen med elefanten Chota, som er en gave til sultan Süleyman. Jahan bliver en dele af menageriet i sultanens palads, hvor han stifter bekendtskab med sultanens datter Mirihmah, velvidende at det er en umulig kærlighed.
Chefarkitekten Sinan, som er i gang med at bygge Süleymanie-moskeen, får øje den opvakte elefantpasser, og Jahan bliver en af arkitektens fire lærlinge. Det betyder hårdt arbejde, for de fire vidt forskellige lærlinge vil gøre alt for at blive Sinans yndling. Jahan er overbevist om, at hans lykke er gjort, men der sker mærkelige ting omkring dem, under de forskellige byggerier sker der uheld, hvor arbejdere bliver dræbt, og Sinan får skylden. Er der nogen, der vil ham ondt?
Vi følger Jahan i ca 50 år, og samtidig med, vi får hans fortælling, er der mange sidehistorier med et stort persongalleri. Der er mange intriger ved sultanens hof, og hvem kan man stole på, på storvesiren?
Da Chota er en krigselefant, må Jahan også drage med i krig, og der lærer han, at ”på en mark fuld af mælkebøtter og døde, at der til syvende og sidst ikke var nogen forskel på soldaten inden for og soldaten uden for fjendens fæstning, på den kristne og muslimen.” Jahan lærer den gamle boghandler i Istanbul at kende, og boghandlen bliver nærmest som et hjem for ham. ”Fordybet i bøgerne fandt han sig selv.” Han lærer italiensk og kendskabet til det sprog bringer ham til Rom, hvor han mødes med Michelangelo.
Der er mange temaer i romanen: forholdet mellem kristne og muslimer og fortællingen om religion som en vigtig del at livet. Sinan laver altid en lille fejl på sine bygningsværker, for det er kun Gud, der er perfekt. Jahan møder hjælpsomhed og venskab fra sigøjnerne, et folkeslag som ellers er meget hadet og frygtet. Indirekte diskuteres også forholdet mellem videnskab og fundamentalisme, om kunst – især arkitektur med alle de fantastiske bygningsværker.
Forholdet mellem elefanten Chota og Jahan er meget smukt beskrevet, de to forstår hinanden, og de ved lige, hvordan den anden har det.
'Arkitektens lærling' er en mageløs og eventyrlig fortælling, og de 500 sider er ikke en side for meget. Sproget flyder af sted, og jeg må sige, at jeg er meget imponeret over Elif Shafaks store viden om en spændende del af historien, og med den beskrivelse af fortiden samtidig en større forståelse af nutiden.
Romanen udkom på dansk i 2017, og den er helt forbigået min opmærksomhed, men heldigvis er den blevet aktuel igen, fordi Elif Shafak besøger Danmark i forbindelse med Louisianas internationale litteraturfestival.
- Log ind for at skrive kommentarer
Prægtig roman om Jahan, der kommer til Istanbul som elefantpasser for Chota, forelsker sig i sultanens datter, møder den verdenskendte arkitekt Mimar Sinan, bliver lærling hos arkitekten og meget, meget mere
'Arkitektens lærling' er en storslået og flot fortælling, som både underholder og oplyser. Vi oplever hovedstaden i det osmanniske rige, i sidste halvdel af det 1600 århundrede. En by, hvor der bor mere end 70 forskellige folkeslag, og en by hvor religionerne for det meste lever fredeligt side om side. Og så er der sigøjnerne, som kun tæller for et halvt folkeslag.
Omkring 1540 kommer den 12-årige elefanttæmmer Jahan til Istanbul, sammen med elefanten Chota, som er en gave til sultan Süleyman. Jahan bliver en dele af menageriet i sultanens palads, hvor han stifter bekendtskab med sultanens datter Mirihmah, velvidende at det er en umulig kærlighed.
Chefarkitekten Sinan, som er i gang med at bygge Süleymanie-moskeen, får øje den opvakte elefantpasser, og Jahan bliver en af arkitektens fire lærlinge. Det betyder hårdt arbejde, for de fire vidt forskellige lærlinge vil gøre alt for at blive Sinans yndling. Jahan er overbevist om, at hans lykke er gjort, men der sker mærkelige ting omkring dem, under de forskellige byggerier sker der uheld, hvor arbejdere bliver dræbt, og Sinan får skylden. Er der nogen, der vil ham ondt?
Vi følger Jahan i ca 50 år, og samtidig med, vi får hans fortælling, er der mange sidehistorier med et stort persongalleri. Der er mange intriger ved sultanens hof, og hvem kan man stole på, på storvesiren?
Da Chota er en krigselefant, må Jahan også drage med i krig, og der lærer han, at ”på en mark fuld af mælkebøtter og døde, at der til syvende og sidst ikke var nogen forskel på soldaten inden for og soldaten uden for fjendens fæstning, på den kristne og muslimen.” Jahan lærer den gamle boghandler i Istanbul at kende, og boghandlen bliver nærmest som et hjem for ham. ”Fordybet i bøgerne fandt han sig selv.” Han lærer italiensk og kendskabet til det sprog bringer ham til Rom, hvor han mødes med Michelangelo.
Der er mange temaer i romanen: forholdet mellem kristne og muslimer og fortællingen om religion som en vigtig del at livet. Sinan laver altid en lille fejl på sine bygningsværker, for det er kun Gud, der er perfekt. Jahan møder hjælpsomhed og venskab fra sigøjnerne, et folkeslag som ellers er meget hadet og frygtet. Indirekte diskuteres også forholdet mellem videnskab og fundamentalisme, om kunst – især arkitektur med alle de fantastiske bygningsværker.
Forholdet mellem elefanten Chota og Jahan er meget smukt beskrevet, de to forstår hinanden, og de ved lige, hvordan den anden har det.
'Arkitektens lærling' er en mageløs og eventyrlig fortælling, og de 500 sider er ikke en side for meget. Sproget flyder af sted, og jeg må sige, at jeg er meget imponeret over Elif Shafaks store viden om en spændende del af historien, og med den beskrivelse af fortiden samtidig en større forståelse af nutiden.
Romanen udkom på dansk i 2017, og den er helt forbigået min opmærksomhed, men heldigvis er den blevet aktuel igen, fordi Elif Shafak besøger Danmark i forbindelse med Louisianas internationale litteraturfestival.
Kommentarer