Anmeldelse
Arctic light af Uri Golman
- Log ind for at skrive kommentarer
Arctic Light er en fotografisk rejse igennem den grønlandske og arktiske natur med æstetikken i højsædet.
Uri Golman er fotograf for National Geographic, miljøforkæmper og eventyrer. Hans ultimative mål er at kommunikere vildtbevarelse gennem sine billeder fra hele verden. Han har efter otte års fotoarbejde i den unikke natur udarbejdet denne smukke fotobog. Bogen er et visuelt bevis på, hvor meget de arktiske områder har at byde på, og hvor meget verden har at miste, hvis den globale opvarmning fortsætter. Den er fyldt med smukke billeder af de ekstremt sjældne sneugler, polarræve, og grønlandssæler, men flest billeder er der af isen, isbjerge og snespættede fjelde med himmelblå og turkise søer. Store åbne landskaber, betragtet under rå og ekstreme forhold.
I forordet fortæller fotografen om sin fascination af Arktis helt fra barnsben. Han fortæller også om de åbenlyse klimaforandringer, som han har fotograferet gennem otte år, hvor han har været vidne til, hvorledes gletsjere har trukket sig tilbage, og vandet fryser senere og senere. Gletsjeren i Disko Bugten mister hver dag så meget is, at det svarer til Staten New Yorks vandforbrug i et år. Hvor skal grønlandssælen føde sine unger, når isen forsvinder? Det er bare et af de spørgsmål der stilles.
Alt dette på trods eksisterer den eventyrlige og sælsomme skønhed stadig, og selvom mennesker tiltrækkes af naturen med de store tomme vidder, er Arktis stadig et af de mest uberørte steder på jorden. Det vidner Uri Golmans stærke og barske fotografier om. Der er billeder i både frø- og fugleperspektiv, men også billeder, hvor der er zoomet helt ind på dyrene, isens strukturer med videre
Golmans bog er en opfordring til alle om at passe på den natur, vi har. Uden at være moraliserende, men blot betragtende og dokumenterende. Hans fotografier er de fineste beviser på hans kærlighed til og samhørighed med naturområderne.
Efter denne bogs tilblivelse har Uri Golman oplevet et meget voldsomt knivoverfald i december 2017, da han med sin kæreste Helle var i Gabon for at filme for tv-kanalen National Geographic. Uri Golman kæmper hårdt for at blive klar til næste vigtige ekspedition. Parret arbejder på projektet ’WILD’, som har til formål at beskrive klodens sidste vilde natur. Dette bringer dem på over 20 ekspeditioner på alle syv kontinenter og til klodens vildeste afkroge hen over en femårig periode.
En meget vedkommende bog, som man kan give til alle, man holder af, uanset alder.

Kommentarer