Anmeldelse
Aquarica - Roodhaven
- Log ind for at skrive kommentarer
Et fantastisk eventyr med masser af aktualitet i uimodståeligt dystre rammer.
Disen kaster et slør over havnebyen Roodhaven, hvor mange af indbyggerne tidligere har ernæret sig som hvalfangere, men nu sidder nærmest apatisk og taler om fordums storhed. Lige indtil den dag hvor et fantastisk væsen stiger op af havet. Et væsen som består af en kæmpekrabbe flettet sammen med sunkne skibe.
I et mørkt værtshus sidder en flok ældre mænd og fortæller historier i den gamle hvalfangerby. Alle nipper til deres øl, mens de lytter opmærksomt til historien om forliset af et af de bedste hvalfangstskibe fra byen. En af mændene er temmelig beruset brudt op fra selskabet for at gå hjem, da han nede på stranden ser en enorm krabbe, der kommer op af havet.
Denne nyhed når Instituttet for havforskning, hvorfra den unge forsker, John Greyford, tager til Roodhaven, for at udforske det bizarre væsen. Istedet møder han en flok vrede hvalfangere! For dette væsens skjold er lavet af rester af sunkne skibe! Deriblandt det føromtalte hvalfangerskib. Desuden viser krabben sig at være et transportmiddel for en underskøn ung kvinde, der præsenterer sig som Aquarica, tipoldebarn til Mike Connolly, kaptajn på skonnerten Aquarica, der forsvandt for 100 år siden. Hun taler om sit folk, der bor på en mystisk ø ude midt i havet. En ø, der nærmest umærkeligt er begyndt at bevæge sig langsomt nordpå. Hvad hvis de berømte legender om de gigantiske hvaler, som søfolk over hele verden har hørt om, er sande?
Hvalerne siges at flyde på varme havstrømme med deres rygge dækkes af luksuriøs vegetation. Legenden fortæller at en gang hvert hundrede år begiver hvalerne sig på en rejse, tilbage til det kolde vand de blev født i, for at formere sig. Handlingen skubbes yderligere på vej, da John forelsker sig i Aquarica. Han forsøger at redde hvalen, hvorpå hendes folk bor, fra kaptajn Will Baltimores vanvittige og morderiske hvalfangstflåde, der, som kaptajn Ahab, ikke skyr nogen midler.
Dette er begyndelsen på en fascinerende og mystisk historie. Særligt er jeg vild med havfruemennesket Aquarica, men også mødet mellem de to verdener. Aquarica er en interessant variation af en havfrue, som passer perfekt ind i rammerne af den glemte havneby i tågen, hvor værtshuset er fyldt med snak om gamle drab på hvaler, piberøg og spildt øl. I mellemtiden raser vinden udenfor, og regnen siler ned. Som læser suges man ind i atmosfæren med alt dens fugt og snavs.
Bogen indeholder referencer til legenden om Atlantis, Jules Vernes verdener samt romanen ’Moby Dick’, og er desuden del af et større samt mere komplekst økologisk budskab hvor menneskelig arrogance udstilles, heldigvis side om side med næstekærlighed. Benoît Sokal indfanger på smukkeste vis havnebyens mange kendetegn, de mange spændende havdyr og det særegne folk på ryggen af hvalen. Kunstnerduoen har med ’Aquarica’ indledt starten på et fantastisk eventyr med masser af aktualitet sovset ind i uimodståeligt dystre rammer.
- Log ind for at skrive kommentarer
Et fantastisk eventyr med masser af aktualitet i uimodståeligt dystre rammer.
Disen kaster et slør over havnebyen Roodhaven, hvor mange af indbyggerne tidligere har ernæret sig som hvalfangere, men nu sidder nærmest apatisk og taler om fordums storhed. Lige indtil den dag hvor et fantastisk væsen stiger op af havet. Et væsen som består af en kæmpekrabbe flettet sammen med sunkne skibe.
I et mørkt værtshus sidder en flok ældre mænd og fortæller historier i den gamle hvalfangerby. Alle nipper til deres øl, mens de lytter opmærksomt til historien om forliset af et af de bedste hvalfangstskibe fra byen. En af mændene er temmelig beruset brudt op fra selskabet for at gå hjem, da han nede på stranden ser en enorm krabbe, der kommer op af havet.
Denne nyhed når Instituttet for havforskning, hvorfra den unge forsker, John Greyford, tager til Roodhaven, for at udforske det bizarre væsen. Istedet møder han en flok vrede hvalfangere! For dette væsens skjold er lavet af rester af sunkne skibe! Deriblandt det føromtalte hvalfangerskib. Desuden viser krabben sig at være et transportmiddel for en underskøn ung kvinde, der præsenterer sig som Aquarica, tipoldebarn til Mike Connolly, kaptajn på skonnerten Aquarica, der forsvandt for 100 år siden. Hun taler om sit folk, der bor på en mystisk ø ude midt i havet. En ø, der nærmest umærkeligt er begyndt at bevæge sig langsomt nordpå. Hvad hvis de berømte legender om de gigantiske hvaler, som søfolk over hele verden har hørt om, er sande?
Hvalerne siges at flyde på varme havstrømme med deres rygge dækkes af luksuriøs vegetation. Legenden fortæller at en gang hvert hundrede år begiver hvalerne sig på en rejse, tilbage til det kolde vand de blev født i, for at formere sig. Handlingen skubbes yderligere på vej, da John forelsker sig i Aquarica. Han forsøger at redde hvalen, hvorpå hendes folk bor, fra kaptajn Will Baltimores vanvittige og morderiske hvalfangstflåde, der, som kaptajn Ahab, ikke skyr nogen midler.
Dette er begyndelsen på en fascinerende og mystisk historie. Særligt er jeg vild med havfruemennesket Aquarica, men også mødet mellem de to verdener. Aquarica er en interessant variation af en havfrue, som passer perfekt ind i rammerne af den glemte havneby i tågen, hvor værtshuset er fyldt med snak om gamle drab på hvaler, piberøg og spildt øl. I mellemtiden raser vinden udenfor, og regnen siler ned. Som læser suges man ind i atmosfæren med alt dens fugt og snavs.
Bogen indeholder referencer til legenden om Atlantis, Jules Vernes verdener samt romanen ’Moby Dick’, og er desuden del af et større samt mere komplekst økologisk budskab hvor menneskelig arrogance udstilles, heldigvis side om side med næstekærlighed. Benoît Sokal indfanger på smukkeste vis havnebyens mange kendetegn, de mange spændende havdyr og det særegne folk på ryggen af hvalen. Kunstnerduoen har med ’Aquarica’ indledt starten på et fantastisk eventyr med masser af aktualitet sovset ind i uimodståeligt dystre rammer.
Kommentarer