Anmeldelse
Anmeldelse af Lars Husums JEG ER EN HÆR .
- Log ind for at skrive kommentarer
Jeg har noteret mig, at enkelte anmeldere ikke har været glade for de første 150-200 sider i 'Jeg er en hær'. De må enten være farvet af et iboende negativt syn på alt der berører militær og krig eller slet og ret småtossede. Denne roman er hverken for eller imod krig, men en blændende roman om mennesker under pres. Lars Husums bog nummer to er et mesterværk, som jeg håber og tror, vil få en fremtrædende plads i dansk litteratur.
Lars Husum debuterede i 2008 med 'Mit venskab med Jesus Kristus', der ligesom 'Jeg er en hær', er en vandring inden i et menneskes både stille og voldsomme følelser. Begge bøger griber fat om læserens hjerte og tanker med sit sprog, sine personer og sine fantastiske hovedsætninger. Jeg kommer mig aldrig helt over den for mig centrale sætning fra 'Mit venskab med Jesus Kristus': ”Jeg er Jesus Kristus, og jeg er kommet for at gøre dig til et bedre menneske.” En sætning der ikke bare ændrer handlingen, men også selve sproget i romanen. På samme måde har jeg det med Jeg er en hær. Der er så mange gode sætninger i bogen, at den ret beset, bør få lov at anmelde sig selv.
Jakob er premierløjtnant, 27 år gammel og bevæger sig som professionel soldat rundt i en verden af krig, kaos og terror, mens han som civil, hjemme i Danmark, har svært ved at finde ro i hverdagen og mening med livet. Han skal forsvare noget… skal være en hær for at fungere optimalt.
Som hær finder Jakob noget at beskytte i form af Lone og hendes søn Ask, men er det nok? Her vil jeg lade romanen selv tage over. Der er fem gange, hvor Jakob siger ”Jeg er en hær”, og de fem gange beskriver bogen bedre, end jeg kan gøre det.
Første gang er da faren til Lones barn, Martin, har skændtes med Lone og nærmest angrebet hende. Jakob stopper ham og nogle dag efter, da Martin skal hente Ask, siger Jakob (i uniform) til Martin: ”Jeg er en hær. Hvis du forsøger at invadere mit land, brænder jeg dine landsbyer af. Jeg henretter alle våbenføre mænd. Jeg myrder, flår. Jeg er en blodtørstig hær.”
Anden gang Jakob bruger vendingen hænger det sammen med netop det at kunne beskytte sin familie: ”Jeg vil være en god far det meste af tiden, for jeg vil være ansvarlig og fornuftig. Mit barn vil være trygt 99 % af tiden, men det er denne ene procent af tiden, der skræmmer mig. Det er den procent, der slår ihjel. Den nat forsøger jeg at holde mørket på afstand. Lone sover ved siden af mig, og jeg spiser hende, så jeg har hende i mig. Hun brænder i min mave. Jeg er en hær. Jeg burde være frygtløs, men jeg er bange for, hvad jeg har, hvad jeg vil få, hvad jeg vil miste, og jeg vil miste så vanvittig meget.”
Sætningen bruges tredje gang, da Jakob ser angrebet på World Trade Center i TV. Han forestiller sig, at alt bliver kaos, men tænker også: ”Jeg er en hær, alle føler smerte, ingen lider overlast.”
Følelsen af at være en hær bliver mere hul for Jacob, og fjerde gang sætningen optræder, er han netop hoppet ud af et vindue under et mareridt: ”Jeg er ikke længere en hær. Jeg er Jakob-ude-af-kontrol.” Han længtes efter krig… efter mening med livet.
Femte gang vi møder sætningen, har Jakob og hans gruppe overlevet et angreb i Afghanistan. Han har fået hjernerystelse og talt med Lone i telefon om det. Hun bliver gal/vred/bange: ”Røret bliver smækket på. Jeg får ikke lov til at forsvare eller forklare mig. Kære skat, undskyld at de skød efter mig. Jeg beklager meget, at der findes mennesker, der mener, at andre skal dø. Hvis jeg kunne vælge, ville alt det farlige forsvinde, og jeg ville ligge i din seng, men så længe de eksisterer, vil jeg stræbe efter at være en hær. Jeg fortryder intet.”
/Mads Peder Nordbo
- Log ind for at skrive kommentarer
Jeg har noteret mig, at enkelte anmeldere ikke har været glade for de første 150-200 sider i 'Jeg er en hær'. De må enten være farvet af et iboende negativt syn på alt der berører militær og krig eller slet og ret småtossede. Denne roman er hverken for eller imod krig, men en blændende roman om mennesker under pres. Lars Husums bog nummer to er et mesterværk, som jeg håber og tror, vil få en fremtrædende plads i dansk litteratur.
Lars Husum debuterede i 2008 med 'Mit venskab med Jesus Kristus', der ligesom 'Jeg er en hær', er en vandring inden i et menneskes både stille og voldsomme følelser. Begge bøger griber fat om læserens hjerte og tanker med sit sprog, sine personer og sine fantastiske hovedsætninger. Jeg kommer mig aldrig helt over den for mig centrale sætning fra 'Mit venskab med Jesus Kristus': ”Jeg er Jesus Kristus, og jeg er kommet for at gøre dig til et bedre menneske.” En sætning der ikke bare ændrer handlingen, men også selve sproget i romanen. På samme måde har jeg det med Jeg er en hær. Der er så mange gode sætninger i bogen, at den ret beset, bør få lov at anmelde sig selv.
Jakob er premierløjtnant, 27 år gammel og bevæger sig som professionel soldat rundt i en verden af krig, kaos og terror, mens han som civil, hjemme i Danmark, har svært ved at finde ro i hverdagen og mening med livet. Han skal forsvare noget… skal være en hær for at fungere optimalt.
Som hær finder Jakob noget at beskytte i form af Lone og hendes søn Ask, men er det nok? Her vil jeg lade romanen selv tage over. Der er fem gange, hvor Jakob siger ”Jeg er en hær”, og de fem gange beskriver bogen bedre, end jeg kan gøre det.
Første gang er da faren til Lones barn, Martin, har skændtes med Lone og nærmest angrebet hende. Jakob stopper ham og nogle dag efter, da Martin skal hente Ask, siger Jakob (i uniform) til Martin: ”Jeg er en hær. Hvis du forsøger at invadere mit land, brænder jeg dine landsbyer af. Jeg henretter alle våbenføre mænd. Jeg myrder, flår. Jeg er en blodtørstig hær.”
Anden gang Jakob bruger vendingen hænger det sammen med netop det at kunne beskytte sin familie: ”Jeg vil være en god far det meste af tiden, for jeg vil være ansvarlig og fornuftig. Mit barn vil være trygt 99 % af tiden, men det er denne ene procent af tiden, der skræmmer mig. Det er den procent, der slår ihjel. Den nat forsøger jeg at holde mørket på afstand. Lone sover ved siden af mig, og jeg spiser hende, så jeg har hende i mig. Hun brænder i min mave. Jeg er en hær. Jeg burde være frygtløs, men jeg er bange for, hvad jeg har, hvad jeg vil få, hvad jeg vil miste, og jeg vil miste så vanvittig meget.”
Sætningen bruges tredje gang, da Jakob ser angrebet på World Trade Center i TV. Han forestiller sig, at alt bliver kaos, men tænker også: ”Jeg er en hær, alle føler smerte, ingen lider overlast.”
Følelsen af at være en hær bliver mere hul for Jacob, og fjerde gang sætningen optræder, er han netop hoppet ud af et vindue under et mareridt: ”Jeg er ikke længere en hær. Jeg er Jakob-ude-af-kontrol.” Han længtes efter krig… efter mening med livet.
Femte gang vi møder sætningen, har Jakob og hans gruppe overlevet et angreb i Afghanistan. Han har fået hjernerystelse og talt med Lone i telefon om det. Hun bliver gal/vred/bange: ”Røret bliver smækket på. Jeg får ikke lov til at forsvare eller forklare mig. Kære skat, undskyld at de skød efter mig. Jeg beklager meget, at der findes mennesker, der mener, at andre skal dø. Hvis jeg kunne vælge, ville alt det farlige forsvinde, og jeg ville ligge i din seng, men så længe de eksisterer, vil jeg stræbe efter at være en hær. Jeg fortryder intet.”
/Mads Peder Nordbo
Kommentarer