Anmeldelse af 'Det du har om halsen' .

Chimamanda Ngozi Adichies novellesamling ’Det du har om halsen’ greb i dens største øjeblikke fat i mine følelser, fordi novellerne skubbede til noget grimt og hengemt. Noget jeg og de fleste andre vælger at ’glemme’, fordi vi ikke magter at forholde os til det.

Novellerne tager fat i nogle meget tunge emner på en så hverdagsagtig måde, at det går op for en som læser, at dette rent faktisk er hverdag, for alt for mange mennesker. Det fantastiske ved novellerne er med andre ord, at personerne i dem ikke hele tiden jamrer sig eller klager deres nød, men derimod blot lever under de vilkår, de har, fordi der simpelthen ikke findes andet at gøre – eller fordi det er dét, der forventes af dem.

Der kan drages mange gode paralleller til skandinavisk litteratur fra perioden sidst i 1800tallet. Ikke kun fordi personerne er skrevet så de nærmest underspiller deres rolle set med nutidige, danske øjne, men også fordi flere af novellerne minder os om tiden før, vi selv i Norden fik tilkæmpet os vore rettigheder og velfærdssamfund. Den store og skræmmende forskel er dog at personerne i Chimamandas noveller ikke er undertrykte og fattige skandinaver fra Hemsö eller Skagen anno 1880, men derimod nutidige skæbner på et kontinent ikke så langt herfra.

Den afmagt og ulykke, disse noveller er fyldt op med, eksisterer dag, i morgen og om en måned for masser af mennesker. Korrupte fængsler, hvor forældre skal bestikke sig vej ind til deres uskyldige og gennemtævede børn, små børn, der dræbes af regimesympatisører eller under gadeuroligheder, tvangsægteskaber, stammekrige, afmagt og undertrykkelse - alt sammen samlet i denne bog, så vi som læsere kan få en ide om, hvordan verden ville se ud, hvis vi var så uheldige at være født lidt syd for Europa.

Når alt dette er sagt, bør det nævnes, at der tændes et lys. Inden i alle de mange hovedpersoner spirer der et håb. Der findes en vilje til at tro på bedre kår og en evne til at søge disse. Men det er ikke let at bryde ud af rammerne.

Jeg anbefaler denne bog varmt, fordi den lige som f.eks. ’Drageløberen’ drejer sin læsers opmærksomhed mod områder, der godt kunne fortjene og behøve lidt mere opmærksomhed.

/Mads Peder Nordbo