Anmeldelse

Skribent

26 dec.14

Anne Ragde er en af mine yndlings-roman forfattere. Jeg var vild med

trilogien om den Dansk/Norske familie Neshov. Siden har jeg købt alle hendes

romaner, og har heldigvis to stående på reolen - endnu ulæst.

Anne skriver i et fabelagtigt let og levende sprog, hendes personer er spillevende

og meget vedkommende, de sætter altid et stort aftryk efter endt læsning,

så jeg indrømmer gerne, at jeg havde tårnhøje forventninger til denne nye -

og kan med det samme sige: De blev indfriet til fulde.

Anne Ragde har skrevet en fortælling ( Arseniktårnet)om hendes danske mormor,

denne store svigt af moderen Birte og Birtes efterfølgende had til sin mor.

Jeg har et tæppe i tusind farver er på mange måder en fortsættelse.

Dette er en form for biografi, skrevet ind i en roman. Den handler i det store

billede om Annes mor Birte, hendes liv og kamp for at kombinere udetrangen

med livet som fattig enlig mor. Samtidig er det en gennemgang af Anna og

Birtes sidste tid sammen, inden Birte dør efter få måneders cancersygdom.

Det er er fortælling om to generationers samvær, moderens store skam

over ikke at have været en god mor, Annes fornemmelse af totalt svigt da

moderen flytter langt væk fra hende og hendes søn. Men samtidig en fortælling

fyldt med kærlighed to mennesker imellem, og lad mig blot slå fast: det er

ikke en helt almindelig kvinde, Birte. Hun var meget tvedelt, og har levet et

højst originalt liv, på godt og ondt. Anne fortæller på sublim vis om en

barndom i yderste fattigdom, men hvor mor holdt på formerne, og knoklede

for sine piger. Anne fortæller om forholdet mens hun vokser op og er blevet voksen,

på en fantastisk levende, rå og kærlig måde - Jeg var til stede gennem hele

fortællingen, læste den på rekordtid, for jeg kunne simpelthen ikke lægge

den fra mig, heller ikke i tankerne i læsepauserne.

Det er ikke en kronologisk gennemgang, tværtom. Udgangspunktet er de fire

måneder fra Birte får lymfecancer og til hun går bort. Anne er sammen med sin søster

de faste holdepunkter i moderens pasning, også fordi det norske sundhedsvæsen

svigter groft. Her er samtalerne så udgangspunkterne for de mange tilbageblik

gennem livet. Normalt ville jeg ønske kronologien, men jeg indrømmer blankt,

at denne originale skrivemåde virker virkelig stærkt og godt her.

Jeg har som nævnt kun to Ragde romaner til gode, men trods min store

glæde ved de forgående udgivelser er der ingen tvivl i mit sind: dette

er den bedste roman jeg har læst af Ragde. Den er på alle måder sublim,

både i skrivemåde handling og indlevelse, og den efterlader et meget stort

aftryk af tre stærke kvindeskæbner.

Den skal have de bedste anbefalinger, den er så afgjort et MUST read.

******