Anmeldelse

Afledt af programserien; De brændte børn, talte jeg,igen, med en god veninde om

vores fælles fortid som pædagoger, og de børn vi har forsøgt at hjælpe i vores

virke - og ikke mindst udsendelserne. Jeg ved ikke rigtig om LZA er "pop" eller

"the real thing", men min veninde anbefaler denne biografi -og jeg gik i gang.

Lad mig blot konstatere fra start: Dette er råt - umenneskelig hårdt!

Det er en gennemgang af en uskyldig piges liv, hendes uheld er, at hun fødes

ind i en familie med årelangt misbrug gennem generationer. 

Det er en gennemgang af episoder fra Lisbeths liv, fra de første minder i 3 års

alderen og frem til hun fylder 18 år, og på papiret er voksen.. Hendes tilgang

til denne biografi er, at der naturligvis er begrænsede minder fra den tidlige barndom,

hvorfor episoderne er meget korte og konkrete, hvilket faktisk gør dem endnu mere

grusomme og hjerteskærende. Ind imellem er der indflettet

billeder og sagsakter til at underbygge hændelserne. 

Det er så ubegribelig grusomt, at Lisbeth og hendes brødre ikke "reddes" fra

de fuldkommen uacceptable forhold, men desværre langt fra sjældent - 

Jeg var "bange" for, om jeg kunne klare at læse alle disse overgreb og svigt, det

kunne jeg ikke og kunne jeg - Jeg må bøje mig i støvet over Zornigs evne til

at beskrive med en form for beskuers øjne, der er ingen følelser, der forstyrrer

billederne, udover læserens. Det virker ufattelig stærk, og sætter faktisk endnu

større perspektiv på sagen. Heldigvis er der mennesker der ser, elsker og hjælper

Lisbeth, hvilket er grunden til at hun står op i dag, og evner at kæmpe 

de svigtede børn kamp - respekt.

Som sagt er den ufattelig hård, men den er ligeså vigtig som den er hård - både

professionelle og naboer m.m. skal råbes op i kampen om at undgå flere

af disse smadrede børn og familier, og for mig, også i kampen om at hjælpe 

børnene og straffe de, der begår overgrebene - Vi SKAL deltage!

En pageturner fuld af gru - den skal så afgjort have de varmeste anbefalinger

LÆS DEN!