Sarahs nøgle er en roman, der dels beskriver det grusomme mørke, datidens europa
gik ind i, mere eller mindre klarsynede, da jøderne blev fjernet fra deres hjem,
og sidenhen blev fragtet til koncentrationslejrene. Den anden del af romanen
er en nutidig beretning, om den amerikanske journalist, der bosat i Paris,
får til opgave at skrive datidens historie. Romanen veksler mellem de to
historier, denne del virker faktisk fint.
Romanen er velskrevet, sproget er flydende og letlæseligt. Det kræver ikke den
store koncentration, derfor er den også meget hurtigt læst.
Jeg havde på én eller anden måde forventet noget i stil med: Pigen med
den røde frakke, og de forventninger blev langt fra indfriet.
Sarahs historie er i lighed med de mange fra denne grusomme tid, grum
og utrolig hård. Desværre evner forfatteren ikke at beskrive hende eller
begivenhederne til fulde - jeg kom ikke helt ind under på hende, og det er
faktisk en meget stor mangel, det ville have løftet romanen tydeligt.
Den anden del af romanen, Julias kamp for at finde Sarah, belyse hendes
skæbne, og Julias kamp i et for længst dødt ægteskab, er faktisk romanens
anden store mangel, i min optik. Det bliver alt for banalt, sukkersødt, og minder
mig i dén grad om fortidens Succes Romaner - ikke at der er noget galt med dem,
tværtom, men det passer slet ikke ind i denne kontekst.
Jeg savnede en langt dybere indsigt i Sarahs liv, specielt efter krigen. Delen med
Julia, kunne efter min bedste overbevisning være kortet markant af, for
Sarahs del, er trods manglerne, den bedste. Men der er point for det flydende
sprog og en del af Sarahs historie.
Kommentarer