Denne roman er en blanding af Indisk samfundsrealisme og familiehistorie.
Den er velskrevet, levende og meget letlæselig, udover de mange Indiske
retter glider den nemt forbi øjnene.
Romanen følger den Indiske kvinde Kavita, der bor i en landsby med sin mand
hos dennes familie - Der er kun råd til en enkelt søn, så de to førstfødte
piger, kan ikke blive i familien, det lykkedes Kavita at aflevere hende
på et børnehjem i Bombay.
I USA sidder lægeparret; amerikanske Somer og indiske Krishnan, de må
opgive at få egne biologiske børn, så de adopterer Kavitas lille pige.
Vi følger begge familier, livet i Indien og USA, de store forskelle i kulturen.
Den massive fattigdom i Indiens største slumkvarter skildres nogenlunde,
uden dog at gå i dybden, samtidig skildres de rige Inderes liv i luksus.
Alene denne kontrast er grusom, og kunne godt have været bredere.
Denne romans præmis er imidlertid forskellen og problemerne med kultur, adoption
og længsel. Det er som sådan, ganske fint berørt - men jeg savner også her
lidt mere dybde end den lidt lette historie. Samtidig er dette en gedigen
kærlighedshistorie, og køber man den præmis, er romanen super.
Historien er fin, det kan slås fast med det samme, den er en anelse naiv i udformningen,
men afgjort en fin kærlighedshistorie. Samtidig fik jeg et blik ind i den
fattige Indiske kultur, hvilket jeg nød i al dens gru - læring under læsning
er så afgjort godt i min optik. Men som sagt, let og hygsom læsning.
Kommentarer