Anmeldelse

Den afsluttende del i trilogien om Maria Krause, er fuldkommen på linie og lige så fantastisk som de forgående.... Super velskrevet, som altid en sproglig perle og endnu en pageturner af rang.

Staun kan om nogen give sproget og dermed hendes bøger, et vildt humoristisk og vanvittigt liv og denne er absolut ingen undtagelse - at der denne gang er en snert af virkelighed i handlingen, gør den bare endnu bedre - og ømheden til denne person er så gennemgående i hele handlingen, at det er en hjertevarm oplevlse, midt i det tragiske.

Persongalleriet er de kendte fra de første to i serien, lidt nye kommer til og alle er i vanlig stil, levende og realistiske. Vi er helt inde under huden på Krause - og "Lars" Det syge sind udfoldes løbende mens vi er til stede i Odenses og Beiruts gader.

Plottet er som sådan, Krauses forsøg på at overbevise politiet om, at der er tale om en forbrydelse, og hendes egen jagt på svar og gerningsmand - Det lykkedes til fulde, og har spændingen intakt hele vejen.

Politiet har i vanlig stil, en mindre rolle i trilogien. Det bliver på ingen måde utopisk, tværtom formår Staun at gøre hendes bøger realistiske, trods fraværet af politiet.

Jeg vil afgjort savne både Fanny Fiske ( anden serie fra Staun) og Maria Krause - For de er så fanden-i-voldske, humoristiske og fuldkommen vanvittige, de er et frisk pust i en ellers overvejene stereotyp krimigenre, så jeg håber afgjort, at Staun vil finde tilbage til denne genre på et tidspunkt - Hun vil blive savnet i mellemtiden.