Anmeldelse
Andrea Hejlskov - en facebook-biografi af Andrea Hejlskov
- Log ind for at skrive kommentarer
Dagbogsnotater fra en singlemor i helvede.
Verdens første Facebook-roman har set dagens lys.
Andrea Hejlskov er ret irriterende.
Dramaqueen og selvfed. I første halvdel af bogen. Men fra det punkt i bogen hvor eksmanden kræver fuld forældremyndighed over børnene, kommer vi dybere og dybere ind under huden på Andrea og den sorg, vrede og afmagt der pludselig invaderer hendes verden, og vi er med HELE vejen.
Andrea skriver sine dagbogsnotater på Facebook, selviscenesættelsens højborg, der huser mere eller mindre originale personligheder.
Andrea Hejlskov er en af de originale. Hun er alenemor til tre børn, forvirret, midt i en nervekrigsagtig skilsmisse, bor i en lortelejlighed, og det skriver hun ærligt og brutalt om på Facebook, hvor hun lever sit sociale liv. Hun er ikke Nynne eller Bridget, hun er en kvinde, der er led og ked af det, og hun er rigtig god til at skrive om det.
Næsten FOR god, for bogen er tætskrevet med hendes poetiske betragtninger om kvindekønnet og det store netværk af familie og venner – det bliver lidt langt i længden.
Men så er der heldigvis glimtvis sublime betragtninger om f.eks. den altopslugende kærlighed til børnene. Der får man altså indimellem en klump i halsen. For når man er så ulykkelig som Andrea, er det smukt at se at hun alligevel mobiliserer et overskud til sine børn.
Men tilbage til det med Facebook. For virker det, det der med at udgive sine dagbogsnotater i bogform? Både ja og nej. Det er meget modigt at udstille sine svage sider i det offentlige rum, Facebook er. Men det er måske sjovere at læse det på Facebook end i en bog? I bogform tænker man lidt, at man har læst en 33-årig kvindes beretning om livet før?
Men som Andrea selv siger i et interview, er bogen hendes vidnesbyrd om en tid i helvede og vejen op i lyset, som ingen kan tage fra hende hvis Facebook skulle gå nedenomoghjem.
Bogen er et blik ind i en 33-årig kvindes liv anno 2009, og jeg vil anbefale denne bog til alle der elsker et hudløst ærligt kvindeportræt som f.eks. præsenteres i Majse Njor og Camilla Stockmanns to mailromaner, især ’Charlie Hotel Oscar Kilo’.
- Log ind for at skrive kommentarer
Dagbogsnotater fra en singlemor i helvede.
Verdens første Facebook-roman har set dagens lys.
Andrea Hejlskov er ret irriterende.
Dramaqueen og selvfed. I første halvdel af bogen. Men fra det punkt i bogen hvor eksmanden kræver fuld forældremyndighed over børnene, kommer vi dybere og dybere ind under huden på Andrea og den sorg, vrede og afmagt der pludselig invaderer hendes verden, og vi er med HELE vejen.
Andrea skriver sine dagbogsnotater på Facebook, selviscenesættelsens højborg, der huser mere eller mindre originale personligheder.
Andrea Hejlskov er en af de originale. Hun er alenemor til tre børn, forvirret, midt i en nervekrigsagtig skilsmisse, bor i en lortelejlighed, og det skriver hun ærligt og brutalt om på Facebook, hvor hun lever sit sociale liv. Hun er ikke Nynne eller Bridget, hun er en kvinde, der er led og ked af det, og hun er rigtig god til at skrive om det.
Næsten FOR god, for bogen er tætskrevet med hendes poetiske betragtninger om kvindekønnet og det store netværk af familie og venner – det bliver lidt langt i længden.
Men så er der heldigvis glimtvis sublime betragtninger om f.eks. den altopslugende kærlighed til børnene. Der får man altså indimellem en klump i halsen. For når man er så ulykkelig som Andrea, er det smukt at se at hun alligevel mobiliserer et overskud til sine børn.
Men tilbage til det med Facebook. For virker det, det der med at udgive sine dagbogsnotater i bogform? Både ja og nej. Det er meget modigt at udstille sine svage sider i det offentlige rum, Facebook er. Men det er måske sjovere at læse det på Facebook end i en bog? I bogform tænker man lidt, at man har læst en 33-årig kvindes beretning om livet før?
Men som Andrea selv siger i et interview, er bogen hendes vidnesbyrd om en tid i helvede og vejen op i lyset, som ingen kan tage fra hende hvis Facebook skulle gå nedenomoghjem.
Bogen er et blik ind i en 33-årig kvindes liv anno 2009, og jeg vil anbefale denne bog til alle der elsker et hudløst ærligt kvindeportræt som f.eks. præsenteres i Majse Njor og Camilla Stockmanns to mailromaner, især ’Charlie Hotel Oscar Kilo’.
Kommentarer