Anmeldelse
Ambassadøren. Rufus Gifford i samtale med Stéphanie Surrugue
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet, vedkommende og sobert portræt af den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford. En fortælling om at stå ved sig selv og det, man tror på.
Stéphanie Surrugue har tidligere skrevet bl.a. portrætbogen om prins Henrik, og jeg synes, hun evner at formidle mere end blot overflade, og da jeg, som mange andre danskere, ikke har kunnet undgå at læse om den karismatiske amerikanske ambassadør, var det med store forventninger, jeg kastede mig over denne samtalebog.
Bogen er velskrevet og levende, den hiver læseren med ind i en meget usædvanlig mands liv. Der er fortællinger og billeder fra barndommen og frem til i dag, men der springes i både tid og handling. Det kunne meget vel have spoleret mit læseflow, men det kom faktisk til at passe perfekt til handlingen.
Rufus Gifford er født ind i en af USA’s magtfulde finansfamilier, han har haft en tryg barndom hos en far, der har været direktør for nogle af de største banker og en hjemmegående mor, der tog sig af Rufus og hans tre søskende. Rufus var et stille barn, der holdt meget af sit eget selskab, og frem til teenageårene følte sig anderledes. Han sprang ud som homoseksuel og begyndte løsrivelsen fra faderen og familienavnet. Det bragte ham til Hollywood, så langt væk fra faderen han kunne komme og siden ind i politik. Rufus startede som fundraiser for John Kerry, havde stor succes med det og troede fast på, at Kerry ville blive den næste præsident. Men da Bush fik fire år mere, måtte Rufus finde sig et nyt arbejde. Han startede et firma, der skaffede penge til kandidaternes kampagner, og en dag kom tilbuddet fra Hillary Clinton. Men Rufus endte med at vælge den helt nye og ukendte kandidat Barack Obama som sin nye arbejdsgiver. Han mødte sin mand Stephen og blev også manden, der slog rekorden i flest indsamlede penge til en præsidentkandidat, og fik da også takken, da han blev tilbudt jobbet som ambassadør i Danmark. Et job, Rufus elsker, og som indtil nu har budt på mange nye udfordringer bl.a. Thulesagen, skyderierne i København og sagen om giraffen Marius. Rufus har modtaget en dansk tv pris og er i det hele taget et menneske, der giver stillingen ambassadør en helt ny betydning.
Som nævnt er det her et portræt af en usædvanlig mand. Han er født ind i en økonomisk sikret familie, der har bakket ham op livet igennem. Han har trods den store kærlighed til sine forældre kæmpet for at være sig selv, og ikke Chad Giffords søn. Han er en mand, der arbejder virkelig hårdt for det, han tror på, og så sætter han en ære i at være et ordentligt og velforberedt menneske. Men han er også Amerikaner med alt hvad dertil hører, og det skinner naturligvis tydeligt igennem i hele portrættet.
Om man er anti eller pro amerikansk, er ’Ambassadøren’ også en virkelig fin indføring i det amerikanske politiske system. Der, hvor penge er lig med magt og chancer, der, hvor den helt store politiske forskel på "os og dem" ligger.
Portrættet er et fint billede af en mand, der involverer sig, han kan næsten ikke lade være. Der kommer meget private detaljer frem om ambassadørparret, men på smukkeste vis er det lykkes forfatteren at skabe tætte billeder uden at virke snagende. Velskrevet, vedkommende og meget oplysende.
Originally published by Stina, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet, vedkommende og sobert portræt af den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford. En fortælling om at stå ved sig selv og det, man tror på.
Stéphanie Surrugue har tidligere skrevet bl.a. portrætbogen om prins Henrik, og jeg synes, hun evner at formidle mere end blot overflade, og da jeg, som mange andre danskere, ikke har kunnet undgå at læse om den karismatiske amerikanske ambassadør, var det med store forventninger, jeg kastede mig over denne samtalebog.
Bogen er velskrevet og levende, den hiver læseren med ind i en meget usædvanlig mands liv. Der er fortællinger og billeder fra barndommen og frem til i dag, men der springes i både tid og handling. Det kunne meget vel have spoleret mit læseflow, men det kom faktisk til at passe perfekt til handlingen.
Rufus Gifford er født ind i en af USA’s magtfulde finansfamilier, han har haft en tryg barndom hos en far, der har været direktør for nogle af de største banker og en hjemmegående mor, der tog sig af Rufus og hans tre søskende. Rufus var et stille barn, der holdt meget af sit eget selskab, og frem til teenageårene følte sig anderledes. Han sprang ud som homoseksuel og begyndte løsrivelsen fra faderen og familienavnet. Det bragte ham til Hollywood, så langt væk fra faderen han kunne komme og siden ind i politik. Rufus startede som fundraiser for John Kerry, havde stor succes med det og troede fast på, at Kerry ville blive den næste præsident. Men da Bush fik fire år mere, måtte Rufus finde sig et nyt arbejde. Han startede et firma, der skaffede penge til kandidaternes kampagner, og en dag kom tilbuddet fra Hillary Clinton. Men Rufus endte med at vælge den helt nye og ukendte kandidat Barack Obama som sin nye arbejdsgiver. Han mødte sin mand Stephen og blev også manden, der slog rekorden i flest indsamlede penge til en præsidentkandidat, og fik da også takken, da han blev tilbudt jobbet som ambassadør i Danmark. Et job, Rufus elsker, og som indtil nu har budt på mange nye udfordringer bl.a. Thulesagen, skyderierne i København og sagen om giraffen Marius. Rufus har modtaget en dansk tv pris og er i det hele taget et menneske, der giver stillingen ambassadør en helt ny betydning.
Som nævnt er det her et portræt af en usædvanlig mand. Han er født ind i en økonomisk sikret familie, der har bakket ham op livet igennem. Han har trods den store kærlighed til sine forældre kæmpet for at være sig selv, og ikke Chad Giffords søn. Han er en mand, der arbejder virkelig hårdt for det, han tror på, og så sætter han en ære i at være et ordentligt og velforberedt menneske. Men han er også Amerikaner med alt hvad dertil hører, og det skinner naturligvis tydeligt igennem i hele portrættet.
Om man er anti eller pro amerikansk, er ’Ambassadøren’ også en virkelig fin indføring i det amerikanske politiske system. Der, hvor penge er lig med magt og chancer, der, hvor den helt store politiske forskel på "os og dem" ligger.
Portrættet er et fint billede af en mand, der involverer sig, han kan næsten ikke lade være. Der kommer meget private detaljer frem om ambassadørparret, men på smukkeste vis er det lykkes forfatteren at skabe tætte billeder uden at virke snagende. Velskrevet, vedkommende og meget oplysende.
Originally published by Stina, Litteratursiden.
Kommentarer