Hvem er egentlig denne Trille, som mange har kendt som sanger og programvært i DR’s børneudsendelser? Det bliver man klogere på i denne bog, der udkommer i anledning af hendes 70 års dag.
Trille med det lange pandehår og store dådyrøjne havde sin første officielle optræden i Vise Vers Huset i Tivoli. I begyndelsen sang hun andres sange. Således også ”Øjet”, en sang af Jesper Jensen, der kort efter visning i udsendelsen ”Musikalske venner” medførte, at DR blev politianmeldt for blasfemi. Selv om Trille blot sang ”Øjet”, er det ofte den, folk forbinder hende med, og det er hun er ked af. Trille begyndte nemlig snart selv at skrive sine sange, og hun vil hellere vurderes på sin egen produktion af sange. Det helt store gennembrud kom med ”Hej søster”, en sang som kvindebevægelsen hurtigt tog til sig, men for Trille var det ikke kvindesagen, der stod på dagsorden, men livet som sådan. ”Hvad det er, vi går og gør med hinanden, og hvad det er, vi kan blive bedre til. Hvor gør det ondt, og hvor gør det godt”
Bogen er delvis kronologisk og delvis emneopdelt i afsnit med sangtitler som overskrift som fx ”Små skridt” om barndommen og ”Med blinkende lygter og for fulde gardiner” om karrieren som musiker og freelancer i DR. Til sidst også afsnittet hvor Trille beskriver den depression, der får hende til at føle sig sårbar som et ”Pindsvin uden pigge”. Teksten brydes af billedreportager og gengivelser af sangtekster, og samlet giver bogen et billede af mennesket Trille, der virker ærligt og troværdigt.
Trille er en god iagttager, og hun fortæller levende om det danske kulturliv i 1970’erne og 1980’erne samt om fremmede kulturer og kulturforskelle i Afrika og Cuba, som hun har mødt enten på turné med sit band, eller når hun har lavet optagelser til DR.
Trilles sange har nerve og går ind under huden på tilhøreren, men jeg synes også teksterne gør sig godt på skrift, så her er sidste vers i ’Under den åbne himmel’:
Når jeg så bliver gammel og doven og klog
ja helt utrolig klog
og kender alle svar
og ved bestemt
de ikke bare står i nogen bog
lisså stille som en lille fugl der fløj
lisså stille som en lille stribe røg
vil jeg forsvinde stige op
når mørket falder på
Trille forsvinder ikke. Hun har sat sit aftryk i kulturhistorien.
Kommentarer