Anmeldelse
Alt dødt af John Connolly
- Log ind for at skrive kommentarer
Første bog i serien om privatdetektiven Charlie Parker er en amerikansk krimi af absolut bedste skuffe – skrevet af en irer!
Politimanden Charlie ”Bird” Parker kommer ud for enhver (politi)mands værste mareridt: At finde sin egen familie bestialsk myrdet og ingen spor efter en gerningsmand.
Parker forlader politiet, men efterforsker stadig sagen på egen hånd, nu som privatdetektiv – dog uden licens. En tidligere kollega får ham desuden involveret i en sag om en forsvundet kvinde med mafiarelationer, og samtidig begynder den usynlige gerningsmand at røre på sig igen, så Parker får rigeligt at se til, nu med mindst to gale mordere i sigtekornet.
Dette er irske John Connollys første roman med den amerikanske antihelt Charlie Parker i centrum. Den udkom allerede i 1999, men er først nu oversat til dansk. Han har sidenhen skrevet en stribe bøger i serien som forhåbentlig også snart oversættes. Faktisk er én af de senere, ’De hvileløse’, udkommet og den kan man med god samvittighed gribe, hvis man har syntes godt om ’Alt dødt’
Charlie Parker er den her typiske antihelt med samlivs- og alkoholproblemer (også inden familien bliver dræbt). Han er en god betjent, men kan ikke fortsætte efter tragedien. Han stopper med at drikke og begynder at dyrke sin eget vendetta mod verdens skumle forbrydere. Samtidig bliver han hjemsøgt af hustruen og datteren, men også af sindets egne dæmoner. Romanen er skrevet i ”jeg-form” hvilket gør hovedpersonen mere nærværende, han er troværdig og elsk-værdig trods personlige fejl og mangler. Det samme er bipersonerne, man lever med i historien og elsker hvert et øjeblik. Det er dog en rigtig grum krimi, især hvis man er lidt sart omkring børn og forbrydelser i samme sætning. Og i løbet af de knap 500 sider kommer man altså til at træde over mange lig i varierende grader af udseende og opløsning.
Det er en absolut læseværdig og hæsblæsende krimi i den kvalitetsmæssigt bedste ende, der sker noget hele tiden og man får ikke et øjebliks ro til at fordøje indtrykkene, kun hvis man har viljestyrke til at lægge bogen fra sig indimellem. Og jeg lover en chokerende og rystende god slutning!

Kommentarer