Anmeldelse
Alef af Paolo Coelho
- Log ind for at skrive kommentarer
Coelho leverer endnu et mesterværk, og ligesom i ’Alkymisten’ skildres en rejse og en søgen efter meningen med livet. Romanen er den verdensberømte forfatters mest personlige værk til dato.
I 2006 står Paulo Coelho midt i en troskrise. På trods af hans enorme succes som forfatter, et mangeårigt lykkeligt ægteskab og en række åndelige opdagelser føler han, at livet er gået i stå for ham. De daglige rutiner og den almindelige krisetilstand overalt i verden overskygger ligesom glæden ved livet for ham.
Han beslutter at starte forfra og begynder en længere forfatterturné - først i Europa og Afrika efterfulgt af opfyldelsen af en livslang drøm om at tage turen med den transsibiriske jernbane fra Moskva til Vladivostok. I Moskva møder han en ung begavet violinist, Hilal, og hun får ham overtalt til at komme med på turen.
På den lange og spændende, men også ensformige togrejse viser det sig, at Hilal er reinkarnationen af en kvinde, som han elskede for mange hundrede år siden. Hende svigtede han på det skammeligste ved at overlade hende til inkvisitionens heksebål, og denne handling har så at sige ødelagt deres begges nuværende liv og tilværelse. Coelho har brug for Hilals tilgivelse for at komme videre.
Som altid med Coelhos bøger er det svært at yde en så mageløs historie fuld retfærdighed gennem et kort handlingsreferat. Historiens skelet er jo egentlig i bund og grund uhyre enkel - skildringen af en togrejse - og som sådan er romanen da bestemt også hurtigt læst i kraft af forfatterens sædvanlige enkle, direkte og ligefremme sprog.
Ikke desto mindre bør man give sig god tid med læsningen undervejs. Overalt i historien finder man nemlig små ”læresætninger” om livet og tilværelsen, og hvordan vi skal forholde os til det.
Dermed appellerer bogen til alle mennesker, og selvom man ikke er troende eller tror på åndelige værdier eller reinkarnation for den sags skyld, så vil denne bog og naturligvis Coelhos øvrige bøger give læseren stof til eftertanke og inspiration til at få det bedste ud af livet.
Uanset hvilken type bøger, man plejer at læse - eller om man ikke læser særlig meget i det hele taget - så bør man altså unde sig at give denne bog en chance.

Kommentarer