Bondelivet i 1700-tallet danner historisk baggrund for denne interessante fantasyroman. Sammenblandingen af sagn og folketro går op i en højere, velskrevet enhed.
Danske Signe Fahl debuterer som romanforfatter med dette første bind i den planlagte serie ’Tågespind’, og det gør hun særdeles overbevisende. Tonen i romanen leder tankerne hen på landbofortællinger af f.eks. Margit Söderholm og Sigurd Elkjær, men inddragelsen af overtroiske elementer fører romanen over i en helt anden retning.
Flere forfattere har tidligere beskæftiget sig med elverfolk og de underjordiske, bl.a. Helle Ryding i serien ’Klintespind’ og Nicole Boyle Rødtnes i ’Elverskud’, men i modsætning til disse serier, som er meget mere actionprægede, er Signe Fahls bidrag til genren noget mere stilfærdig og historisk funderet.
Historien foregår i 1731 i et lille landsbysamfund på Sjælland. Den unge Karen er tjenestepige på en gård, hvor hun har været i fæste siden 10-års alderen. Selvom arbejdet er hårdt med malkning og andre huslige opgaver, er Karen egentlig ganske godt tilfreds med tilværelsen, indtil hun en dag møder den mystiske Daniel ude i skoven.
Selvom hun er vokset op med advarsler om de underjordiske og ellefolket, tror hun til at begynde med, at Daniel blot er en omstrejfende tater, og hun fascineres af hans vindende væsen og dragende mørke øjne.
Karen er forelsket, og selv da hun opdager, at han i virkeligheden er Ellekonge, kan hun ikke slippe sin betagelse, og under midsommerfesten følger hun med ham ud i skoven. Hun tilbringer en dag i hans selskab, og derefter slipper han hende fri, men i den virkelige verden er der gået 20 år, og Karen er nu hverken velkommen blandt mennesker eller ellefolk. Hun griber nu til en desperat handling.
Signe Fahls roman emmer af nostalgi og atmosfære, og selvom historien er lidt længe om at komme i gang, indfanges man hurtigt af handlingen. Blandingen af folketro og overtro og den grundige beskrivelse af livet som tjenestepige for flere hundrede år siden fungerer godt, og det fornemmes tydeligt, at der må ligge omfattende research bag skildringerne.
Sproget er fint og sine steder helt poetisk, især i beskrivelserne af tåge og uklare landskaber.
Det er måske ikke stor kunst, men det er faktisk en fin lille kærlighedshistorie tilsat en passende blanding af lidt gys og overnaturlige ting. Det skal blive spændende at se, hvordan historien udvikler sig i kommende bind.
Kommentarer