Forstillelse mellem mennesker i hverdagssituationer belyses på fin vis i 19 velskrevne noveller.
”Den der siger agtig, bidrager ikke med noget, bygger ikke noget nyt, kender ikke begreberne og mener ikke noget”. Thomas Oldrup indleder sine 19 fortællinger med en novelle, som leger med det fiktive kontra det faktiske: Novellen handler om en person, der vil skrive en novelle med titlen ”Agtigt”. Han filosoferer over hvad termen ”agtig” egentlig dækker over, og I hans øjne er det et rammende ord for hans generation, hvor man forsøger at være så meget mere og andet … end sig selv.
Alle novellerne er velskrevne, men især skal fremhæves ”Drømmeseng”, som anskueliggør temaet ”agtig” på glimrende vis: Datteren vender hjem fra udlandet, faderen henter hende i lufthavnen. Skal man give hånd eller et knus? Faderen snakker om ligegyldigheder og har tydeligvis ikke fornemmelse for, hvem hans datter er mere, han har købt hendes yndlingsslik og hælder rødvin op. Hun bliver hængende hele aftenen men tænker mest på at komme hjem til sig selv.
Thomas Oldrup formår at tage helt almindelige hverdagsbegivenheder og gøre dem til interessante studier i, hvordan vi alle forstiller os. Personerne er en smule ubehageligt til mode, lidt akavede eller ved siden af sig selv i de 19 noveller. Det står ikke specielt tydeligt frem men ligger lige under overfladen og skaber en nerve i læsningen. Novellerne er nemme at forstå og tilnærmer sig i stilen Helle Helle med det hverdagsagtige drama som scene og gennem antydninger af relationer mellem mennesker.
Novellen fik mig til at tænke lidt over, hvordan vi kommunikerer for sløset eller unøjagtigt med hinanden: vi tilnærmer os, men melder ikke rent ud af posen. En måde at dække os ind på og undvige at stå fuldt ved hvad vi mener. Jeg blev positivt overrasket over denne novellesamling og vil glæde mig til at se mere fra Thomas Oldrups pen i fremtiden.
Kommentarer