Anmeldelse
Af ingenting af Vibeke Marx
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærk og gribende roman om en barsk kvindeskæbne i begyndelsen af 1900-tallets Danmark. En historie om hvordan en barndom uden kærlighed kan forfølge et menneske gennem livet.
Drine er hittebarn. D. 9. april 1896 bliver hun fundet på dørtrinnet til børnehjemmet Vibeshøj, som bestyres af frøken Birk, af pigerne kaldet Mor. Livet på børnehjemmet er hårdt. Pigerne bliver sat i arbejde, nærmest så snart de kan gå, og de lærer hurtigt at dukke sig, når Mor er i nærheden. Her er ingen kærtegn eller medfølelse, og Mor slår hårdt ned, hvis pigerne græder af savn efter forældrene eller kravler op i hinandens senge om aftenen for at snakke. Mor vil ingen Fypiger have på sit hjem!
Hurtigt bliver Drine klar over, at hun er anderledes end de andre piger, som alle har haft en mor, men da Ena kommer til hjemmet, bliver de to piger veninder og aftaler, at når de en dag forlader Vibeshøj, må Drine låne Enas mor, så hun ikke skal skamme sig over at være hittebarn.
Drine er et alvorligt barn, og da hun kommer til Als for at tjene som 14-årig, er hun skrækslagen for, om nogen skal opdage hende og Enas bedrag. Hun er samtidig naiv og kender intet til verden udover børnehjemmet, så alt er nyt og skræmmende. Efterhånden falder hun dog nogenlunde til, og da gårdens yngste søn flytter hjem fra København, oplever hun for første gang kærligheden. Men for Drine varer lykken ikke ved.
”Af ingenting” er en gribende fortælling om en kvinde, som altid har fået at vide, at hun intet var, og som hele sit liv føler skam over sig selv. Drines herkomst står altid mellem hende og andre mennesker, og for hende er Gud en straffende gud, så den ene gang hun hengiver sig, føler hun skyld over resten af livet.
Vibeke Marx tegner et portræt af en kvinde, hvis liv hovedsageligt består af modgang, sorg og skam, men dog også små glimt af venskab og kærlighed. Marx er en fantastisk fortæller, og historien om Drine er velskrevet men også frygtelig trist. Drine får egentlig flere chancer i livet, men på grund af af den manglende kærlighed i barndommen og deraf følgende mindreværd, formår hun aldrig at gribe dem. Én gang tager hun skæbnen i egen hånd, men skyldfølelsen ændrer alligevel senere hendes beslutning, hvilket medfører et kæmpe savn, som hun bærer med sig resten af livet.
Undervejs kom jeg til at tænke på ordsproget: ”Det er bedre at have elsket og mistet, end aldrig at have elsket”, men for Drine er jeg ikke sikker på, at det er sandt. For hende bliver den kærlighed, hun mister, en mur, der bliver uoverstigelig og forhindrer hende i at finde lykken igen.
”Af ingenting” er en stærk og rørende roman om en barsk kvindeskæbne i begyndelsen af 1900-tallet, som bestemt kan anbefales.
I 2011 udgav Vibeke Marx ”Sortehusene”, som beretter om Drines datter Agnes og dennes datter Kirsten. De to romaner kan dog sagtens læses uafhængigt af hinanden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærk og gribende roman om en barsk kvindeskæbne i begyndelsen af 1900-tallets Danmark. En historie om hvordan en barndom uden kærlighed kan forfølge et menneske gennem livet.
Drine er hittebarn. D. 9. april 1896 bliver hun fundet på dørtrinnet til børnehjemmet Vibeshøj, som bestyres af frøken Birk, af pigerne kaldet Mor. Livet på børnehjemmet er hårdt. Pigerne bliver sat i arbejde, nærmest så snart de kan gå, og de lærer hurtigt at dukke sig, når Mor er i nærheden. Her er ingen kærtegn eller medfølelse, og Mor slår hårdt ned, hvis pigerne græder af savn efter forældrene eller kravler op i hinandens senge om aftenen for at snakke. Mor vil ingen Fypiger have på sit hjem!
Hurtigt bliver Drine klar over, at hun er anderledes end de andre piger, som alle har haft en mor, men da Ena kommer til hjemmet, bliver de to piger veninder og aftaler, at når de en dag forlader Vibeshøj, må Drine låne Enas mor, så hun ikke skal skamme sig over at være hittebarn.
Drine er et alvorligt barn, og da hun kommer til Als for at tjene som 14-årig, er hun skrækslagen for, om nogen skal opdage hende og Enas bedrag. Hun er samtidig naiv og kender intet til verden udover børnehjemmet, så alt er nyt og skræmmende. Efterhånden falder hun dog nogenlunde til, og da gårdens yngste søn flytter hjem fra København, oplever hun for første gang kærligheden. Men for Drine varer lykken ikke ved.
”Af ingenting” er en gribende fortælling om en kvinde, som altid har fået at vide, at hun intet var, og som hele sit liv føler skam over sig selv. Drines herkomst står altid mellem hende og andre mennesker, og for hende er Gud en straffende gud, så den ene gang hun hengiver sig, føler hun skyld over resten af livet.
Vibeke Marx tegner et portræt af en kvinde, hvis liv hovedsageligt består af modgang, sorg og skam, men dog også små glimt af venskab og kærlighed. Marx er en fantastisk fortæller, og historien om Drine er velskrevet men også frygtelig trist. Drine får egentlig flere chancer i livet, men på grund af af den manglende kærlighed i barndommen og deraf følgende mindreværd, formår hun aldrig at gribe dem. Én gang tager hun skæbnen i egen hånd, men skyldfølelsen ændrer alligevel senere hendes beslutning, hvilket medfører et kæmpe savn, som hun bærer med sig resten af livet.
Undervejs kom jeg til at tænke på ordsproget: ”Det er bedre at have elsket og mistet, end aldrig at have elsket”, men for Drine er jeg ikke sikker på, at det er sandt. For hende bliver den kærlighed, hun mister, en mur, der bliver uoverstigelig og forhindrer hende i at finde lykken igen.
”Af ingenting” er en stærk og rørende roman om en barsk kvindeskæbne i begyndelsen af 1900-tallet, som bestemt kan anbefales.
I 2011 udgav Vibeke Marx ”Sortehusene”, som beretter om Drines datter Agnes og dennes datter Kirsten. De to romaner kan dog sagtens læses uafhængigt af hinanden.
Kommentarer